Her er Danmarks bedste it-chef: Han er Årets CIO 2013

Danmarks dygtigste CIO er blevet valgt for sin alsidighed og dybe forståelse af forretningen. Mød ham her.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck

Danmarks bedste CIO i 2013 hedder Jens Hartmann, og han slår sine it-folder i den danske virksomhed Grundfos, der er verdens største producent af pumper.

Danmarks top-CIO's samlet: Se galleriet fra Årets CIO 2013-kåringen

Et af kriterierne for at vælge netop Jens Hartmann i det meget kompetente felt af it-chefer, der har været nomineret til titlen, er hans alsidighed og resultater.

"Jens Hartmann har i løbet af sine fem år hos Grundfos, hvor de seneste to år har været i CIO-stolen med ansvaret for den 600 mand store organisation, opnået nogle fantastiske resultater, der understreger, at han kan spille på alle tangenter," fortæller Bianca Bruhn, der er direktør i analysefirmaet IDC på vegne af den jury, der vælger årets CIO.

Orden i maskinrummet

Maskinrummet i Grundfos er udgangspunktet for Jens Hartmanns succes.

"Hans it-faglighed er i top. Han har styr på maskinrummet, og han har sikret, at alle har forstået, at en stabil drift er altafgørende for at it kan være proaktiv," siger Bianca Bruhn.

"Desuden forstår han virkelig forretningen. Jens Hartmann har været med til at rykke hele virksomhedens opfattelse i forhold til at tænke "produkter som en service". Den kommercielle forståelse har gjort it til en drivende kraft i forhold til forretningsudvikling i Grundfos."

It er en kollega

Om rejsen, som Jens Hartmann har taget Grundfos og it-afdelingen med på, siger han selv:

"It er ikke længere en teknisk leverandør, men en kompetent kollega, der bidrager til udviklingen af processer, produkter og services for vores kunder. It er i dag i stand til at indgå i den forretningsmæssige dialog og sparring, og det skaber muligheder og værdi."

Blandt sine kollegaer betegnes Jens Hartmann som en rolig og tålmodig person, men stadig med kant og stædighed, på den gode måde.

"Det kunne jo næsten lyde som om, at Jens er enhver svigermors drøm, men det vil vi undlade at kommentere på og blot konstatere, at vi i juryen ikke er i tvivl om, at han er enhver administrerende direktørs drøm som CIO," siger Bianca Bruhn, om årets dygtigste CIO i Danmark.

Du kan læse mere om Danmarks bedste CIO i dette interview:
CIO i Grundfos: Sådan udnytter vi vores data til at tjene penge

Her er de fire øvrige nominerede til titlen som årets CIO 2013:

- Henrik Amsinck, Lego.

- Per Kjersgaard Rasmussen, ATP.

- Anders Skovgaard, Coloplast.

- Mark Scotland, Damco.

Sidste år vandt Saxo Banks CIO, Mikael Munck, titlen som Årets CIO 2012.

Du kan læse om hans projekt her: Når lysets hastighed er begrænsningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S