Nets skal stå for NemID et år mere end planlagt

På grund af senere idriftsættelse end oprindeligt aftalt løber Nets' opgave med NemID cirka et år længere. Samtidig er Nets sat til salg.

Artikel top billede

Egentlig kunne opgaven med at drive NemID være kommet i udbud allerede omkring november 2014, hvor den nuværende kontrakt med Nets oprindeligt var tænkt afsluttet.

Nu bliver det i stedet tidligst i 2015.

Ifølge kontrakten løb opgaven med NemID nemlig i 5 år - dog med mulighed for to yderligere år - men fra idriftsættelsen af NemID.

Oprindeligt var planen, at NemId skulle have været i drift i november 2009.

I stedet endte det med at blive juli 2010 for borgere og juni 2012 for erhverv, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Dermed udløber kontrakten altså den 30.11.2015 - med option til 2x1 års forlængelse.

"Det er inden for kontraktens rammer at forlænge kontrakten som følge af forsinkelserne, da kontraktens løbetid er fra idriftsættelse," oplyser kommunikationsrådgiver Geske Fischer-Hansen fra Digitaliseringsstyrelsen i en mail.

Hvad med økonomien i forhold til kontrakterne? Er den ændret?

"Nej, den besparelse, der har været ved, at vi er gået i drift senere på grund af forsinkelse, lægges til i den anden ende. Derfor udløber kontrakterne senere," lyder det videre.

Nu er Nets ifølge Børsen sat til salg. Tidligere bejlere til NemID-opgaven, som KMD, TDC og EDB Gruppen, er alle tavse om et muligt salg.

Såfremt de afventer et kommende udbud for at vinde opgaven hos Digitaliseringsstyrelsen, risikerer de altså i værste fald at skulle vente til november 2017.

Navnenyt fra it-Danmark

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S