Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Konkurs: TDC Erhvervscentre lukker på stribe

Syv TDC Erhvervscentre i en række af landets største byer tvinges til at dreje nøglen om.

Opdateret klokken 14:00: Det fremgik ved publicering, at det ikke havde været muligt at få et svar fra TDC. Virksomheden havde i midlertidig svaret skriftligt på ét spørgsmål klokken 12:36.

Virksomheden Connection, der indtil onsdag beskæftigede 37 medarbejdere fordelt i syv TDC Erhvervscentre, har lukket alle butikkerne.

Det sker, fordi Connection er gået konkurs.

"Omsætningen faldt desværre 35 procent i forhold til sidste år, og jeg kunne simpelthen ikke få det til at blive en bæredygtig forretning," fortæller Dion Olsen, der er direktør i Connection.

Direktøren understreger, at konkursen kun drejer sig om den del af Connections forretning, der gennem et partnerskab med TDC har drevet erhvervscentrene.

Her har direktør Dion Olsen valgt at begære konkurs, hvilket har den konsekvens, at syv TDC Erhvervscentre i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding, Hillerød og Åbenrå per onsdag 26. juni er lukket ned.

TDC har været med hele vejen

Ifølge direktøren kommer konkursen ikke som et chok for landets største teleselskab.

"Jeg har haft et tæt samarbejde med TDC gennem fire år. I forbindelse med konkursen har der været fin dialog med TDC, så det kommer ikke som en overraskelse, at vi har lukket butikkerne. Vi er i fællesskab nået frem til, at det ikke kunne lykkes for os at drive de syv centre," siger Dion Olsen.

Nedlukningen betyder samtidig, at Connection har afskediget 37 medarbejdere, der har arbejdet i centrene. Men ifølge direktøren vil Connections resterende forretningsgrundlag ikke blive berørt.

"Jeg har stadig over 100 medarbejdere, der eksempelvis arbejder med ip-telefoni-løsninger til erhverv, samt en el-installationsvirksomhed, hvor disse fortsat vil forblive som tidligere," fortæller Dion Olsen.

Her er grunden til konkursen

Direktør: Markedet og opsætning er skyld i konkursen
Konkursen er opstået på grund af to forskellige årsager, mener direktøren.

Har det været for svært at sælge TDC's produkter?

"Det ved jeg i virkeligheden ikke, men samlet set har vi ikke kunne skabe et overskud i det marked og i det setup, der har været,"

Connections centre har fungeret som salgskanal for TDC, hvor Connection gennem telefonløsninger, fiber-aftaler, mobiltelefoner og abonnementer har modtaget engangsbeløb fra TDC, hver gang et salg er lykkedes.

Vi har været en salgskanal

"Det er jo TDC, der opkræver kunden det månedlige abonnement, så vi har været en salgskanal. Men den fremtidige forretning løb jo så direkte fra kunden til TDC med månedlig opkrævning af abonnementer," fortæller direktøren om opsætningen af forretningen.

I 2012 leverede den del af Connection, der håndterede TDC Erhvervscentrene, et underskud på godt 500.000 kroner, hvorimod underskuddene i regnskabsårene 2010 og 2011 samlet var i nærheden af 9.5 millioner kroner. Det skriver Ugens Erhverv.

TDC Erhvervscenter-kæden består nu af 29 butikker.

Læs også:

TDC sælger sine erhvervscentre fra

Tele-Punkt sluger 13 TDC erhvervscentre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere