Teknisk knas gav død telefon for Telias kunder på ferie

Flere af Telias kunder kunne ikke bruge telefonen i weekenden, hvis de befandt sig i udlandet. Ifølge virksomheden er årsagen kapacitetsproblemer.

Artikel top billede

Opdateret klokken 12:30

Flere Telia-kunder, der havde valgt at søge udenlands i weekenden, måtte se langt efter et fungerende mobilabonnement.

Tekniske problemer gjorde det ganske enkelte umuligt for dem at få kontakt til omverdenen.

"Det drejede sig om et internt TeliaSonera-system, der normalt sikrer, at kunderne kommer over på en tele-udbyder, hvor priserne er billigst for Telia, der sejlede i weekenden," fortæller Mette Honoré, der er kommunikationschef i Telia.

Ifølge virksomheden opstod problemerne, fordi systemet ganske enkelt ikke kunne håndtere den mængde af trafik, som kunderne genererede i weekenden.

Telias teknikere skal nu undersøge problemerne til bunds, førend det interne system igen kan sættes i drift.

Nu betaler Telia prisen
Det drejer sig om det såkaldte Roaming Traffic Steering-system, der i weekenden bukkede under for det, som Telia beskriver som kapacitetsproblemer.

"Der opstod kapacitetsproblemer på de links, som man kører ud på. Så nu har vi simpelthen slået det system fra," siger Mette Honoré.

Systemet sørger til daglig for, at kundernes mobiltrafik bliver roamet fra det teleselskab, som Telia har den billigste og bedste aftale med i det pågældende land.

"Det betyder så nu, at vi løber en risiko i Telia for at kunderne roamer på en dyrere aftale," fortæller Mette Honoré og fortsætter:

"Kunderne skal ikke bekymre sig om prisen på roaming, da den er EU-reguleret. Det er altså kun Telia, som kan blive ramt økonomisk af dette."

Telia: Vi har kapacitet nok
Ifølge Telia er problemerne med systemet opstået som en konsekvens af, at virksomhedens kunder ganske enkelt har brugt deres telefoner for meget.

"Det er svært at sige, hvorfor at der ikke har været kapacitet nok, men hvis rigtig mange roamer i det samme land og med de nye smartphone-teknologier skal du også tage højde for, at folk bruger mere data, det viser vores egne undersøgelser," siger Mette Honoré.

Men selv om kunderne tilsyneladende har lagt systemet ned på grund af deres udlandsforbrug, skal Telias teknikere nu arbejde videre med at finde den helt nøjagtige årsag.

Er weekendens problemer et udtryk for, at I ikke har kapacitet nok til at klare det forbrug, som kunderne har i dag?

"Det kan jeg ikke sige med sikkerhed. Nu gætter jeg bare på, at det kan have noget at gøre med folks adfærd, fordi det er sket i weekenden, så det er svært at sige. Vi kan bare konstatere, at der ikke var kapacitet nok på nogle af de her linjer," siger Mette Honoré.

Læs også:

Ny aftale sikrer danske telekunder langt bedre brugeroplevelse

Telefirmaer raser over dansk kæmpe-udbud: Udelukket på forhånd

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S