Din pc skal ned i pris - og have flere hestekræfter

ComputerViews: Pc-producenterne har et problem.

Artikel top billede

ComputerViews: Det er en fundamental grundregel, at alle produkter løbende vil falde i pris, indtil de er så billige, at de bliver regnet for gratis.

Mekanismen bliver næret af pris-konkurrence samt innovation. Sidstnævnte vil uværgeligt føre til, at nye, spændende produkter hele tiden er under udvikling. Det vil altid presse priserne ned, når det er muligt at købe et nyere, smartere og mere spændende produkt.

Sådan er det i dag for pc-producenterne, der spændt følger med i markeds-udviklingen.

For første gang nogensinde falder salget af pc'er nemlig. Eksempelvis er salget af pc'er i Vesteuropa faldet med 20 procent i andet kvartal i år i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Pc-producenterne trøster sig med, at det nok snart skal vende - eksempelvis når der i efterårets løb vil blive lanceret en række nye produkter, som alle bare går og venter på - Windows 8 og de første pc'er med Intels nye Haswell-chip, for eksempel.

Det kommer nu næppe til at betyde det store, medmindre priserne kommer ned.

Flere analytikere peger nemlig på, at forbrugerne for tiden alene er villige til at betale høje priser for Apples produkter, mens de er meget prisbevidste, når det gælder pc'er.

Her vendes og drejes hver eneste krone, og produkterne og deres fordele og ulemper overvejes ganske nøje.

Kan der være en sammenhæng?

Der er bred enighed om, at det er tablet-computerne, der har fået salget af pc'er til at bremse op.

Det skyldes som bekendt, at mange forbrugere med planer om at købe ny computer i dag ender med at udvide samlingen med en tablet fremfor at udskifte deres gamle computer.

Den klassiske computer er med andre ord forlængst blevet gårsdagens nyhed, hvilket blot forstærker betydningen af prisen. Den skal ned, hvis forbrugerne skal fristes - ikke mindst, hvis pc-salget skal oppe sig igen.

Ned i pris, ned i pris

Det er en hård erkendelse for mange pc-producenter, der i de senere år i stigende omfang er begyndt at sigte efter de dyrere ender af markedet, hvor der er bedre indtjenings-marginer end i lavpris-enden af markedet, hvor lave priser presser indtjenings-marginerne helt i bund.

Mens tablet-salget drøner derudad, er det nu derfor ved at være tid for pc-producenterne til at kigge nøje på de kort, som de har på hånden.

Den klassiske pc er som bekendt forlængst blev overhalet som morgendagens enhed af tablet-computerne, der som nye

Og samtidig skal innovationen op. Kunderne vil kort og godt have mere for pengene, hvis de skal fristes nok til at lægge penge på bordet.

Satser på innovationen

Indtil videre satser pc-producenterne mest på innovationen, mens de håber at kunne holde priserne i vejret.

Det sker ud fra en forventning om, at nye, opdaterede og opfriskede pc'er - for eksempel med Haswell og Windows 8 - kan skubbe gang i væksten igen - også selv om de er prissat relativt højt.

Men selv hvis det sker, er det en stakket frist.

For som form factor er pc'en og den bærbare bare ikke hot længere. Det er noget, som vi bare skal have - ikke noget, som vi sukker efter at have. Og det gør det meget svært for producenterne at sætte priserne højt i et i forvejen nedadgående marked.

En afstemning blandt Computerworlds læsere viste for nylig, at det er en udbredt holdning, at tablet-computerne ikke kan stå alene, og at pc'erne på alle måder har en fremtid - men som sideordnet supplement til tablet-computerne.

Det er nu et åbent spørgsmål, om pc-producenterne kan stoppe faldet i salget ved at lancere nye modeller med flere hestekræfter alene, eller om priserne skal følge med ned.

Meget taler for det sidste.

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Uspecificeret arbejdssted

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S