Sådan styrer dansk CIO en global organisation

Interview: Steen Mogensen er som CIO i Nilfisk-Advance leder af en global it-organisation, der har en række metoder til at styrke forretningen.

Artikel top billede

"Vi betragter os selv som en del af forretningen. Det bliver vi også nødt til, for ellers bliver vi et fremmedlegeme."

Sådan lyder det fra Steen Mogensen, der er CIO i Group IT i Nilfisk-Advance, der blandt andet producerer rengøringsmaskiner.

Han er CIO-deltager nummer to i en ny artikelserie på Computerworld, hvor vi jagter opskriften på den perfekte it-organisation i 2013. Det første afsnit kan du læse her.

"Nilfisk-Advance er et resultat af mange opkøb af virksomheder, og derfor har vi også både et it-landskab og en it-afdeling, som er sammensat. Vi har en geografisk spredt organisation," siger Steen Mogensen.

Han fortæller, at it-afdelingen er på flere end 60 medarbejdere, der i høj grad er spredt ud på de lokaliteter, hvor de opkøbte virksomheder havde it-afdelinger.

"Vores hoved-hubs er i Minneapolis, Brøndby og Hadsund og så også i Tyskland. Hovedvægten er dog i Danmark."

Tidligere har Nilfisk-Advance arbejdet efter en geografisk inddelt struktur, men det er nu erstattet af en mere funktionsbaseret opdeling.

Samarbejde på tværs af landegrænser

"Nu fungerer vi som en global organisation, og det vil sige, at to af de chefer, der rapporterer til mig, sidder i USA, men har også folk siddende i Europa. To af de andre chefer sidder i Danmark og har så også folk siddende i USA, Ungarn og Tyskland."

Hvordan samarbejder I på tværs af landegrænser og tidszoner?

"Vi har hjælpemidler som videokonferencer og mail - og telefonen for ikke at glemme den. De funktioner, der går på tværs - eksempelvis vores servicedesk - har et fælles check-in-system. Og ellers er det med fælles systemer og processer, så godt vi kan."

"Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge fælles systemer i højere og højere grad for netop at etablere den globale dækning," siger Steen Mogensen til Computerworld.

Forretningsfolk i it-afdelingen

Hvordan sikrer du, at it-organisationen kan hjælpe med til de mere forretningsfremmende aktiviteter og understøtte innovation?

"Når det bliver set på udefra, ser en it-mand ud som en it-mand. Men vi er jo ikke ens allesammen," forklarer Steen Mogensen og giver et eksempel:

"De funktioner, der arbejder tættest sammen med forretningen - typisk vores applikationskonsulenter og SAP-konsulenter - er organiseret som et lille spejl af den samlede organisation."

"Der er folk, der ved noget om finance, om logistik, salg og om master data og så videre."

"I den forstand ligner de vores organisation, og flere af dem har vi faktisk rekrutteret fra forretningen, sådan at forretningen også har en tillid til, at it-afdelingen har en forretningsforståelse."

"Vi skal have så meget forretningsforståelse i den del af vores it-afdeling, så forretningen også selv opsøger vores personer for at tage dem med tidligt i drøftelserne."

"Vores folk har ikke kun til ansvar at udføre de ønsker, der kommer fra forretningen - de har også en opgave i at udfordre, om det er rigtigt, og om det skal gøres på en anden måde. De skal også bringe nye idéer frem."

Udviklingsbehovet i fokus

Hvad er dine overvejelser omkring, hvor stor en del af it-budgettet, der må gå til klassiske driftsopgaver, og hvor stor en del der skal gå til innovation og udvikling?

"Vi går mere og mere over til, at de projekter, der skal gennemføres, er forretningsprojekter, hvor vi fra it er med til dels at definere det, dels lave business casen - men det er ikke os, der ejer projektet."

"Der er for eksempel Logistik, der initierer et projekt og betaler for det, og det vil sige, at de også betaler vores interne tid, der går til at producere det. Så er der noget vedligehold og support efterfølgende, som vi ikke fakturerer."

It-organisationen må nemlig ikke blive flaskehalsen, forklarer Steen Mogensen.

"Vi faciliterer og sikrer, at projektet kan gennemføres med interne eller eksterne kræfter, men det er forretningen, der skal kunne godtgøre, at business casen holder, når de også tager højde for de omkostninger, de forårsager både internt og eksternt."

"Jeg sidder ikke og siger, at der skal bruges så og så meget til vedligehold og så meget til udvikling. Det er udviklingsbehovet, der afgør det."

Sådan bruges eksterne konsulenter

En anden vigtig overvejelse, man som CIO har i dag, er brugen af eksterne konsulenter.

Hos Nilfisk-Advance bruger Steen Mogensen en del konsulenter, blandt andet i forhold til SAP. Derudover har han outsourcet driften på nogle af virksomhedens applikationer.

"Vi bruger rigtig mange forskellige konsulenter i løbet af et år, fordi vi har brug for deres specialkompetencer eller deres hjælp til at klare et peak i en periode."

Steen Mogensen fortæller dog samtidig, at det altid er et spørgsmål, om en opgave bedst klares med eksterne eller interne kræfter.

"Balancen flytter sig hele tiden, og det er en løbende afvejning. Det er klart, at vi hele tiden overvejer, om vi med fordel kunne ansætte en internt, når vi ser på de skills, de eksterne konsulenter har. Det er en ren økonomisk vurdering af, om det ene bedre kan betale sig end det andet."

CIO'en sætter stor pris på de eksterne konsulenter, der langt hen ad vejen er at betragte som fast tilknyttede medarbejdere.

"Vi har faktisk eksterne konsulenter hos os, som løbende har været tilknyttet i en årrække og dermed har en ret massiv forretningsviden om vores virksomhed," siger Steen Mogensen fra Nilfisk-Advance.

Pres på priserne

Samtidig er offshoring også en fast del af it-strategien i virksomheden.

"Vi har opbygget en del af vores SAP-kompetencecenter i Ungarn, og så bruger vi det også gerne gennem vores eksterne partnere."

"Vi siger til dem, at vi forventer, at de kan stille ressourcer til rådighed til en pris, som i virkeligheden fordrer, at de udnytter ressourcer offshore."

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

It-direktør: Her er min opskrift på den bedste it-organisation

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S