Sådan gør du sociale medier til din salgskanal

Digital markedsføring og salg via Facebook, Twitter eller blogs er et yderst potent værktøj. Men social stiller helt nye krav til virksomheden og til metoder. Her giver Adobes social-guru sit bud på, hvordan den ged barberes.

Artikel top billede

Interview: Med den lyse hud, den lyserøde hanekam og et par meget stramme jeans adskiller Marc Blinder sig fra mængden, der ellers er ganske afslappet klædt.

Men man skal ikke lade sig snyde af udseendet, for hans opgave er stadig at fortælle kunderne, hvordan de får langet så mange varer over disken som muligt. 

Hans speciale er at lægge strategier for, hvordan man bringer forretningen ud på sociale medier, og han er en af de pinger, som Adobe har fløjet til København for at slå et slag for virksomhedens digitale marketingsløsning, der i dag står for godt en fjerdedel af omsætningen i firmaet, der nok er mest kendt for billedbehandlingsprogrammet Photoshop.

De voksne må ikke blive bange

En af Marc Blinder pointer er, at man ikke skal frygte de sociale medier, på trods af, at hverken medierne eller brugerne kan styres. 

Sociale medier er helt uden for producentens kontrol, og man kan lynhurtigt blive ramt af en 'hadekampagne', hvis tingene ikke lige falder i brugernes smag. Er det ikke en usikker grund, man bevæger sig ud på, når man vil benytte de sociale medier som salgskanal? 

"Det er helt korrekt. Brugerne vil deltage aktivt og fortælle præcis, hvad de mener. Det betyder, at virksomheden skal være parat til at lytte og til at bevæge sig. Er man ikke det, så skal man nok ikke vælge de sociale medier," fortæller Marc Blinder.

"Men hvis man er klar, og når man indgår i en dialog med sine kunder, så rykker tingene på to fronter, og så sker der virkelig noget." 

Som bruger af de sociale medier kan man blive godt og grundigt irriteret over den kommercielle indblanding. Ser du ikke den situation som et potentielt problem for virksomhederne. 

"Nej, det mener jeg slet ikke. Brugerne har jo netop en stor del af magten, og derfor kan de sige til og fra. Men pointen om, at brugerne vælger ting fra, hvis de er utilfredse, er helt reel. Derfor skal virksomhederne gå ind i en dialog, der er alvorlig, ærlig og troværdig over for brugerne. Gør man ikke det, kan det give bagslag, så det er man tvunget til."

Analyse-tiden

Adobe-manden vurderer, at social er på vej ind i en langt mere analyse-funderet tid.

"I dag handler social mest om dialog. Men de salgsmetoder vi vil se i fremtiden, er langt mere præget af analyse. Analyse af ord, sætninger, videoindhold og alt mulig andet. Det handler eksempelvis om at spotte trends og nye fænomener, der hele tiden dukker op på nettet. Det kan være en ny motions-dille, som dukker frem. Det handler om at finde den hurtigt og få rettet sit varesortiment i den nye retning."

Hvorfor skal virksomheden overhovedet flytte sig ud på de sociale medier. Det kræver meget tid, og så er der en risiko for, at man fejler totalt?

"Der er også store muligheder. 25 procent af al den tid, som folk bruger på nettet, bruges på sociale medier. Desuden er 92 procent klar til at tage mod råd og anbefalinger fra de andre brugere, når der skal tages en købsbeslutning. Det er et potent marked."

"Et af de elementer, som virksomheder skal blive langt bedre til er struktur. Struktur i indsamlingen af data og trends, hvor tingene sker geografisk eller sproget. Desuden skal man også tænke struktur i sin kommunikation, så man holder styr på sine publiceringer, og man skal holde skarp justits med den dialog, man er indgået i." 

Hvor modne er de sociale medier, og hvor længe holder de i den udgave, som vi ser i øjeblikket? 

"Alt har en levetid, men i øjeblikket ser det ret stabilt ud. Vi er, sådan lidt populært sagt, ved at ændre social fra at være en øde ø til at blive en del af markedsføringen."

Læs også:
Digital markedsføring: 5 håndfaste tips til at komme ud over rampen

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec