Overblik: Sådan står iPhone 5S og 5C over for de store Android-drenge

Med to nye mobiler opdaterer Apple sin iPhone-serie, men hvordan står mobilerne over for de største Android- og Windows Phone-konkurrenter? Her er forskelle og ligheder mellem telefonerne.

Artikel top billede

Det er et år siden, Apple lancerede iPhone 5, men nu er efterfølgeren klar. Den hedder ikke overraskende iPhone 5S, og de to telefoner minder på mange måder om hinanden.

Den nye model har dog fingeraftrykslæser, som kan bruges til at give adgang til mobilen uden brug af tastekode. 

Samtidig kunne Apple som ventet i går lancere en anden model kaldet iPhone 5C. Den er ikke helt så potent som topmodellen iPhone 5S, og den har fået plastikindpakning.

Men hvordan står de to nye modeller i forhold til de største Android- og Windows Phone-konkurrenter?

Grafikken i højre side giver overblikket over de mest interessante specifikationer.

Den afslører ikke overraskende, at iPhone stadig har den mindste skærmstørrelse i forhold til konkurrenterne.

Apple holder fast i fire tommer skærme, mens Android-drengene (til betjening med en hånd) ligger på 4,7 til 5 tommer, mens Nokia har de aktuelt største Windows Phone 8-modeller med display på 4,5 tommer.

Mens Apple især er kendt for sine Retina-skærme, så har de fleste andre faktisk højere PPI (Pixel Per Inch) end iPhone 5S og iPhone 5C.

De to telefoner fra Apple har begge 326 PPI, mens eksempelvis Android-mobilen HTC One har 468 PPI.

Dermed er Apple ikke overlegen, når det gælder pixeltætheden, men det store spørgsmål er dog, om det er noget, som du vil bemærke.

Letvægter i forhold til konkurrenterne

Apple iPhone 5S er noget mindre end konkurrenterne - ikke mindst takket være fire tommer skærmen.

Telefonen er cirka en centimeter mindre i højden og bredden, og med en tykkelse på 7,6 millimeter er den også tyndere end Android- og Windows Phone-topmodellerne. Samsung Galaxy S4 kommer tættest på med en tykkelse på 7,9 millimeter, mens Nokia Lumia 1020 er oppe på 10,4 millimeter.

Der skal dog lægges mærke til, at iPhone 5C i plastikindpakning når op på en tykkelse på 8,97 millimeter.

Denne mobil er mindre i bredde og højde end de fleste konkurrenter, men ikke nødvendigvis tyndere.

Med sine 112 gram er iPhone 5S en rigtig letvægter, som Android-drengene og Windows Phone-fyrtårnene er langt fra. De ligger typisk mellem 130 og 160 gram.

Apple iPhone 5C vejer dog mere end S-modellen, og med 132 gram er den faktisk et par gram tungere end Samsung Galaxy S4 - der med sin fem tommer skærm er væsentlig større.

Megapixel siger intet om billedkvalitet

Når det gælder mobilernes kameraer, er billedet i bogstaveligste forstand noget sløret.

Apple har udstyret begge sine to nye modeller med kameraer, der tager billeder i en opløsning på 8 megapixel.

Nokia Lumia 1020 tager fotos i 41 megapixel, mens HTC One nøjes med 4 megapixel. 

Men megapixel siger intet om billedkvalitet, men blot noget om hvor stort billedet er. Derfor er det svært at sammenligne mobilerne på papiret.

Apple har dog tilføjet nogle nye fotofunktioner til iPhone, som minder om dem, vi har set hos Nokia og Android.

Det gælder eksempelvis muligheden for at hurtigt at skyde en billedserie og udvælge det bedste foto. Blitzen er også forbedret.

Ingen NFC

Ligesom sine tidligere modeller har Apple valgt ikke at inkludere NFC (Near Field Communication) i iPhone 5S og 5C. Det er ellers efterhånden standard på alle Android- og Windows Phone 8-topmodeller.

Samtidig er der fortsat ingen mulighed for at udvide lagerkapaciteten med et hukommelseskort.

Det er også en trend, som er slået igennem hos konkurrenterne, hvor Samsung og Sony på Android-fronten dog fortsat tilbyder denne mulighed.

Til gengæld fås iPhone ligesom tidligere i flere forskellige udgaver med intern lagerkapacitet på 16, 32 eller 64 gigabyte.

Dit valg af telefon

Der er naturligvis langt mere end specifikationer, som er afgørende for ens valg af mobil.

Der er også hele økosystemet, designet og måske også ens workflow at tænke på.

Med sine nye versioner af iPhone har Apple på hardware-siden dog ikke leveret noget, som fuldkommen pulveriserer konkurrenterne. Man kan argumentere for, at telefonen i dag ikke er noget særligt.

De danske priser på iPhone 5S og 5C er ikke klar, men det tyder på, at 5S ryger over 5.000 kroner for en 16 gigabyte model, og 5C kommer formentlig ikke til at koste langt under 4.000 kroner.

Det er altså stadig nogle forholdsvis kostbare telefoner, og hvis man kigger på de rå specifikationer, får man mere hardware for pengene ved at vælge Android eller Windows Phone.

Men igen handler valget af telefon blandt andet om, hvorvidt man synes om styresystemet og mobilens formfaktor.

Der er ingen konkret dansk lanceringsdato for iPhone 5S og 5C, men de forventes at dukke op inden for de næste par måneder.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Digital transformation | Online

    Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

    Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

    Se alle vores events inden for it

    Capgemini Danmark A/S

    Salesforce CTO - Nordics (Denmark)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Flådeprogrammets Program Management Office søger en Risk Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job