It-chefer: Her er vores store udfordring med ERP-systemet

ERP er kernen i de fleste virksomheder, men det kan være nemmere sagt end gjort at få systemerne til at understøtte den virkelighed, virksomheden befinder sig i. Ny undersøgelse peger på en af de største ERP-udfordringer.

Artikel top billede

Enterprise resource planning (ERP) er det it-mæssige omdrejningspunkt i de fleste virksomheder.

Med ERP-løsningen kan man få overblikket over økonomien, få styr på ordrerne og i det hele taget få det samlede overblik over, hvordan skuden ligger placeret lige netop nu.

Men selv om det budskab ser godt ud i salgspapirerne fra leverandører som SAP, Microsoft og Oracle, er det lettere sagt end gjort at indfri det potentiale, der ligger i løsningerne.

Mens verden ændrer sig med stadig større hastighed, og kravene til agilitet og fleksibilitet dermed stiger, så er ERP-systemerne nemlig ikke nødvendigvis klar til at understøtte den fremtid.

Det viser en ny undersøgelse fra PA Consulting Group. Rådgivningsfirmaet har interviewet 40 virksomheder i en række europæiske lande, herunder Danmark, Tyskland og Holland.

"For CIO'en betyder denne bevægelse mod større agilitet, at man skal se på de eksisterende it-systemer og arbejde med at sikre, at de er fleksible nok til at kunne levere i forhold virksomhedens strategi, der udvikler sig," skriver PA Consulting Group i rapporten.

"Særligt ERP (som kernesystem i moderne virksomheder) beskyldes ofte for at være for rigidt og svært at tilpasse."

Størstedelen af deltagerne i PA-undersøgelsen er CIO'er og it-direktører med en gennemsnitlig anciennitet på 15 år. I gennemsnit har respondenterne brugt deres respektive ERP-systemer i 11 år.

Denne figur viser, hvad der skal til, hvis forretningen skal opleve, at it er fleksibilt. 

Kilde: PA Consulting Group

En konkret udfordring for CIO'erne er, at 70 procent af it-udgifterne i gennemsnit går til at vedligeholde det eksisterende applikationslandskab, hvilket går ud over budgettet til den mere fremadrettede innovation. 

PA Consulting skriver, at det ikke bare er en stor opgave at implementere ERP-systemer, men at det også kan være komplekst og meget tidskrævende at tilpasse ERP til de organisatoriske forandringer.

"Det er, når organisationer har behov for at foretage ændringer af et kørende ERP-system, at den stærke integration af forretnings-funktionerne - en stor fordel ved ERP - bliver til en ulempe, fordi denne opgave bliver mere omfattende og kompleks," lyder det i rapporten.

Hvad gør ERP-leverandørerne ved det dårlige image?

PA Consulting skriver, at leverandørerne godt er klar over det negative image, ERP har i denne sammenhæng, og derfor forsøger at slå sig op på netop fleksibilitet.

"Manglende fleksibilitet er ikke en absolut sandhed: mindre ændringer som at tilføje eller slette produkter eller salgslokationer er relativt lette at udføre."

"I den forstand er ERP fleksibelt - men kun hvis man har adgang til den nødvendige tekniske viden om, hvordan man foretager disse ændringer effektivt. Og eftersom kvalificeret ERP-viden er begrænset og dyr, kommer denne fleksibilitet til en pris."

PA Consulting skriver dog også i rapporten, at ERP-systemerne i stigende grad bliver lettere at konfigurere både i den oprindelige implementering og i de efterfølgende ændringer, der bliver behov for, efterhånden som tingene udvikler sig.

En af de tekniske metoder til at opnå et fundament for større fleksibilitet er at arbejde med serviceorienterede arkitekturer (SOA), forklarer rådgivningsfirmaet.

Deltag på gratis Computerworld-konference om ERP

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

ERP som cloud-løsning: Her kan du brænde nallerne alvorligt

CIO i Mærsk Drilling: Derfor skifter vi ERP-platform

Disse firmaer dominerer dansk ERP-marked - endnu

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S