Larry Ellison skred fra sin egen keynote

Oracle-chef Larry Ellison aflyste i sidste øjeblik årets måske vigtigste keynote. Se her hvorfor.

Artikel top billede

Valget var tilsyneladende klart for Oracle-topchef Larry Ellison, der tirsdag eftermiddag var programsat til at holde årets vigtigste keynote, nemlig hovedtalen på den store Oracle OpenWorld-kongres, der i disse dage løber af stablen i San Fransisco med deltagelse af tusindvis af vigtige partnere og kunder.

Men sådan skulle det ikke gå.

Den kontroversielle topchef besluttede nemlig i sidste øjeblik at meddele, at han ikke ville holde sin keynote alligevel.

Ville hellere se båd-race

Grund: Han ville hellere en tur ned på havnen for at se et ben i sejlbåds-racet America's Cup, hvor han har en deltagende båd under navnet Oracle Team USA.

Larry Ellisons keynote for mange tusinder Oracle-partnere og kunder og sejlbåds-racet skulle begynde på nøjagtigt samme tid.

I stedet for topchefen måtte deltagerne på Oracle OpenWorld i stedet se bestyrelsesformand Jeff Henley indtage scenen med et halvflovt smil.

"Larry beklager. Han kan ikke være to steder på samme tid," lød det fra formanden ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Utilfredse deltagere udvandrede

Det fik straks massevis af konference-deltagere til at rejse sig og strømme ud af den store keynote-sal i Moscone-centeret i San Fransisco.

Selve keynoten blev i stedet holdt af Oracles udviklings-chef, Thomas Kurian.

Han havde godt nok også holdt sin egen keynote få timer tidligere, men måtte altså på den igen.

Larry Ellison er inkarneret sejlsports-mand, og han spenderer meget store summer på at sponsorere Team Oracle USA-sejlsportsholdet til America's Cup, der er verdens måske dyreste og største sejlsports-konkurrence.

Oracles danske pressechef, Anders Lund Rendtorff, pointerer over for Computerworld, at det ikke er Oracle, der sponsorerer sejlteamet, men derimod Larry Ellison.

Oracle-båden vandt America's Cup i 2010.

Oracle Team USA vandt - med Larry Ellison som tilskuer - to heat i tirsdagens race.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S