Her kan du smugkigge på Firefox' nye tablet-browser

Firefox er på trapperne med en browser, der skal flytte ind på ærkerivalens Windows 8-styreystem.

Artikel top billede

Microsofts browser-rival, Firefox skabt af Mozilla-folket, er ved at mase sig ind på Redmond-gigantens hjemmebane.

En udgave af Firefox-browseren til Windows 8-platformen er efter en del udsættelser nemlig ved at være klar.

I første omgang har Mozilla netop lanceret et smugkig, som du kan downlade og afprøve.

Firefox-udgaven, der kan afvikles på Microsofts Metro/Modern-brugerflade er blevet døbt Firefox Aurora, og et pre-beta build kan hentes på denne webside.

Planen er, at udgaven langsomt skal bevæge sig ind i beta-stadiet og Mozilla forventer først en stabil udgave af browseren i slutningen af januar 2014.

Det skriver techcrunch.com

Kun en start

Som Microsofts egen tablet-browser er langt de fleste brugerflade-elementer barberet væk og erstattet med swipe-funktioner og to store knapper på hver side af browser-vinduet til åbning af nye vinduer og gå tilbage.

To store knapper på hver side af browser-vinduet bruges til åbning af nye vinduer og gå tilbage. Dump: techcrunch.com

Firefox anvender Gecko-motoren til rendering præcis som i desktop-udgaven. Firefox til Modern UI kan dog ikke dele bookmarks, historie og passwords med desktop-versionen.

Brugeren henvises til eksempelvis Firefox Sync til at dele informationer mellem de to browsere.

Og i fald du undrer dig, så er svaret nej. Firefox Aurora kan ikke afvikles på Windows RT.

Det gælder i øvrigt alle tredjepart-browsere.

Mozilla understreger, at der er tale om en pre-release-version. Brugerfladen skulle dog være rimelig klar, mens udviklerne vil koncentrere sig om at finpudse afvikling og hastighed.

Læs også:
Derfor jubler danske webudviklere over Internet Explorers nedtur

Knockout: Her er den bedste Windows-browser

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S