Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java

En ny version af Java giver alvorlige problemer for NemID. Nets anbefaler, at du ikke opdaterer Java.

Artikel top billede

Java er igen problembarnet for NemID.

Denne gang i form af en opdatering af Java, der ikke spiller sammen med NemID.

I praksis betyder det, at en del af danskerne ikke kan bruge løsningen her til morgen.

Det er således ikke muligt at gå i netbanken eller logge på offentlige systemer.

Det oplyser Nets, der er firmaet bag NemID

"Java er nødvendig for at kunne logge på med NemID, men den nyeste version spiller ikke sammen med NemID," siger kommunikationschef i Nets Søren Winge til Ritzau.

Præcis hvorfor NemID og Java ikke går hånd i hånd i dette tilfælde, er endnu uklart.

"Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan svare på lige nu. Vi arbejder på at finde en løsning."

Læs også: Nets fraråder Java-opdatering der lukker 50 sikkerhedshuller

Opdater ikke!

På grund af fejlen anbefaler han - mod sund fornuft - at man ikke opdaterer til den nyeste version af Java.

"Vi anbefaler derfor, at man ikke opdaterer Java til den nyeste version, som hedder Java 7 version 45," siger Nets-kommunikatøren.

"Generelt plejer vi at anbefale, at man altid har den nyeste version af Java, så mange af de netbankkunder, der har været på i går aftes, har sikkert opgraderet den nyeste version, siger Søren Winge til Ritzau.

Søren Winge håber ligefrem på, at bankerne kan lægge et nedgraderingsværktøj ud, så kunderne kan få den ældre version af Java tilbage.

Hvor mange danskere, der har opdateret, ved han endnu ikke.

Du kan følge med i udviklingen på nets driftsstatus.

På statussiden kan man i øjeblikket læse denne besked fra klokken 23.08 i går: Der meldes om problemer med login med NemID efter opdatering til java 7 opdatering 45, vi anbefaler derfor at man ikke opgradere til højere end java 7 version 40.

I slutningen af september var der problemer med en falsk sider, der lovede en opdatering af Java, men viste sig at være phishing.

Den historie kan du læse her: Pas på: Falsk Java-webside med opdatering er en datatyv

Læs også: Sådan opdager du Java-snyd på din maskine

Annonce

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S