Artikel top billede

(Foto: /)

Sådan får du bedre mobildækning på dit kontor

I mange bygninger har mobilsignalerne svært ved at trænge igennem murene. Se her, hvordan mange løser det problem.

"Hallo, du faldt vist lige ud? Er du der? Hallooo?!"

Du er næppe den eneste, der fra tid til anden oplever, at mobiltelefonen falder ud eller ligefrem mister forbindelsen, når du er indendørs.

Bor eller arbejder du i en moderne, top-isoleret bygning, er det A-energimærke, der mindsker din elregning, også med til at mindske styrken på de trådløse signaler.

Det er formentlig en af forklaringerne på, at salget af såkaldte femtoceller, der bruges til at forstærke signalerne indendørs, stiger ganske voldsomt.

Antallet af installerede femtoceller i virksomhederne steg med 70 procent fra 2012 til 2013, skriver analysefirmaet ABI Research.

Frem mod år 2018 vil antallet af femtoceller, der sendes afsted fra fabrikkerne, blive tidoblet til ialt 37 millioner på globalt plan i 2018. ABI Research skriver blandt andet:

"Virksomheder går væk fra de traditionelle arbejdsmiljøer og engagerer sig mere i teknologier og kommunikationstrends for at øge effektiviteten. Femtoceller kan opfylde grundlæggende krav til tale og tilbyde andre former for services, der skræddersyes til at passe til forskellige virksomheds-størrelser og forretninger, eksempelvis unified communications og mobile services."

En femtocelle er en lille boks i stil med en Wi-Fi-router, der placeres indendørs.

Den er koblet til en bredbåndsforbindelse og kan således modtage signalet fra en mobiltelefon eller en 3G/4G-dongle og sende det videre ud til operatørens netværk via bredbåndsforbindelsen.

Sådan opstår problemerne

I sidste uge kunne DR Nordjylland fortælle, at det øgede fokus på isolering af byggeri har den ulempe, at mobilsignalerne forringes kraftigt. 

Professor Gert Frølund fra Aalborg Universitet fortæller, at det er et generelt problem, når der bliver bygget nye huse og bygninger.

Et eksempel er det nye Sundhedshus i Aalborg Øst, der blandt andet indeholder læge, apotek, fitnesscenter og nærpolitiet.

"Vi oplevede ret hurtigt, at brugerne af huset inklusiv os selv måtte konstatere, at der ikke er nogen mobildækning inde i huset," udtaler Ole Nielsen, der er direktør i Himmerland Boligforening, der driver sundhedshuset, til DR Nordjylland.

Himmerland Boligforening må nu sætte ekstra antenner op til en pris på omkring 200.000 kroner, skriver DR.

Der findes flere måder at komme problemet med ringe indendørs mobildækning til livs.

Flere mulige løsninger på ringe dækning

I marts måned skrev Erhvervs- og Vækstministeriet i en stor rapport om mobildækning i Danmark, at radiosignaler har svært ved at trænge igennem bygninger, blandt andet på grund af isoleringen, og at mobilselskaberne derfor bør markedsføre femtoceller og minibasestationer.

Begge former for løsninger kan ifølge rapporten have en væsentlig effekt i forhold til at at skabe bedre indendørs dækning i både private hjem og på arbejdspladser.

Selvom teleselskaberne investerer massivt i 3G- og 4G-netværk i disse år, er det stadig de trådløse Wi-Fi-netværk, der står for størstedelen af den datatrafik, der sendes til og fra vores mobile dimser.

EU har for nylig offentliggjort en rapport, der konkluderede, at 71 procent af den datatrafik, der blev leveret til smartphones og tablets i EU i 2012, blev sendt via en Wi-Fi-forbindelse.

Det ventes, at Wi-Fi vil stå for 78 procent af trafikken i 2016 - og at man til den tid kan spare op imod 200 milliarder euro på mindre omkostninger til mobilnetværk ved at lade Wi-Fi stå for så stor en del af trafikken.

Læs også:

Derfor er Wi-Fi altafgørende for det mobile netværk

Sådan undgår vi overbelastede mobil-netværk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere