Det siges internt i DSB, at togdriften er noget sværere at styre end seksualdriften.
Læg dertil 1.200 Android-smartphones udleveret som hverdagsværktøj til DSB's togpersonale i alderen fra 21 år til 74 år med vidt forskellige it-kompetencer spredt ud over hele landet, og så er kompleksiteten straks øget en tak eller to hos de Danske Statsbaner.
Alligevel er DSB ovenud tilfreds med sin mobilstrategi, efter at selskabet i 2011 indkøbte 1.200 Nexus S-smartphones, som på daværende tidspunkt var blandt Android-familiens topmodeller.
Udleveringen af smartphones har betydet en lettere hverdag for togpersonalet, en bedre service over for kunderne og ikke mindst øget sikkerheden på skinnerne, mener DSB.
"Nu kan vi i vores system holde øje med, at vores togførere har kvitteret for at have læst de seneste sikkerhedsinstruktioner. Diskussionen med overvågning har vi allerede taget med medarbejderne for to år siden, og det er nu almindeligt accepteret," forklarer DSB-projektleder Michael Rusbjerg.
Fra tung sag til let fil
At hverdagen for personalet er lettet efter smartphone-indførelsen, skal tages meget bogstaveligt.
Det skyldes, at enhver tog-medarbejder er underlagt krav om altid at bære en 1.000 sider tyk sikkerhedsmanual med en vægt på 10 kg med sig, som skal forevises på forlangende, hvis Trafikstyrelsen kommer forbi et DSB-tog.
Denne manual er nu pakket ned til en 70 megabyte stor fil på togpersonalets Nexus S-smarthones, som ultimativt blev valgt frem for Apples iPhone, fordi Android-telefonen har et udskifteligt batteri.
"Alle vores medarbejdere har oplader og et ekstra batteri med på arbejde. For selvom vi er DSB, er der altså ikke strøm til opladning i alle vores personale-kupeer, og de ansatte skal altid kunne fremvise og læse i sikkerhedsmanualen," forklarer Michael Rusbjerg, som har stået bag udrulningen af smartphones i DSB.
Han fortæller, at det på servicefronten også har hjulpet gevaldigt at introducere smartphones til togpersonalet frem for medarbejdernes noget bedagede Nokia-telefoner uden farvedisplay.
Så meget har DSB betalt for smartphone-strategien
For når en passager spørger om vej til alverdens destinationer, hvor der ikke nødvendigvis er lagt togskinner, så hjælper togpersonalet med at finde vej via tjenester som Rejseplanen.
"Det giver alt andet lige en bedre service," lyder begrundelsen, efter DSB.
Styrer telefonerne centralt
Statsbanerne har investeret omkring fem millioner kroner i sin smartphone-strategi, hvoraf pengene hovedsageligt er brugt på telefoner, mobile device management-software og app-udvikling specifikt rettet mod togpersonalet.
Eksempelvis barsler DSB med en offline-udgave af Rejseplanen inden længe.
Den slags tiltag bliver i lighed med opdateringer af sikkerhedsprocedurer og priser pushet direkte ud til personalet via mobile device management-platformen (MDM) fra Citrix.
Introduktionen af et MDM-system giver ifølge Michael Rusbjerg mere ro på bagsmækken, da DSB fra centralt hold eksempelvis kan se, hvis en medarbejder rooter sin telefon eller andet, som ikke er tilladt.
"Medarbejderne har fået at vide, at de ikke må besøge pornosider eller hjemmesider med rabiat indhold og bruge tjenester som Dropbox. Ellers er brugen af telefonen meget op til dem."
"Men hvis de skulle tabe den på et værtshus, har vi mulighed for fra centralt hold at slette al indholdet på deres telefoner," lyder det fra Michael Rusbjerg.
Lad dem dog lege
Han understreger vigtigheden af at afholde smartphone-kurser for medarbejderne, så de ved, hvad de går ind til, når de får udleveret en smart mobiltelefon, som også kan bruges til private formål.
"Når vi har afholdt it-kurser, er der altså medarbejdere, der løfter musen og presser den mod skærmen, når de får at vide, at de skal pege oppe i højre hjørne af skærmen med musen. Så vi er kun glade for, at de også leger med telefonen privat og bliver fortrolig med den," forklarer Michael Rusbjerg.
Downloads af apps i Google Play-shoppen betaler medarbejderne selv for, og ellers kan de hente op til 100 megabyte data om måneden på DSB's regning, så længe de holder sig inden for de udstukne regler omkring porno og cloud-tjenester som Dropbox.
Her er den største tidsrøver i projektet
"Vi har desuden opsat filtre på browserne, så medarbejderne ikke gør noget, som de ikke må," fortæller Michael Rusbjerg, der pointerer, at smartphone-oplevelsen hos medarbejderne skal være så gnidningsfri ude på skinnerne som muligt.
"Togpersonalet skal helst ikke tænke for meget over opsætningen eller pille i grundlæggende indstillinger, fordi det har vi allerede gjort for dem," fortsætter han.
Lidt af en tidsrøver
Samtidig erkender han også, at fra et administrativt synspunkt har opsætningen af telefonerne været en af de største udfordringer i DSB's smartphone-projekt.
"Vi regnede med, at for hver telefon ville opsætningen tage 10 minutter, men det tog altså 20 minutter, hvilket bliver en del ekstra-tid, når du har at gøre med 1.200 smartphones," fortæller Michael Rusbjerg.
DSB-projektlederen nævner samtidig, at i næste generation skal togpersonalet have mere differentierede profiler, hvilket dog næppe bliver en lige så stor opsætnings-tidsrøver, efter at DSB har fået smarthpones og sit mobile device management-system ind under huden.
I dag er opsætningstiden nede på fem minutter per telefon.
"Selv om personalet får differentierede profiler, udleverer vi dog stadig ikke data til personalet, som vi i gåseøjne ikke kan tåle at tabe. Og så har vi altså som nævnt også muligheden for at wipe folks telefoner, hvis de endelig skulle miste dem," siger Michael Rusbjerg.
Først sikkerhed - så produktivitet
IDC-analytiker Jason Andersson med speciale inden for blandt andet unified communications og mobilstrategier påpeger i den sammenhæng over for Computerworld, at sikkerhed har været en af de vigtigste drivere for at bruge mobile device management-systemet i en bring your own device-tid.
Han peger samtidig på, at fremtidens trend inden for området er samarbejde over mobiltelefonerne og øget brug af business intelligence-værktøjer fra eksempelvis medarbejdernes GPS-koordinater til at optimere et transportselskabs ruteplanlægning og drift.
"Vi har desuden undersøgt enterprise-brugen af en app store, og det var kun 20 procent, der brugte en app store. Ud af de 20 procent var det kun 10 procent af medarbejderne, der var klar over, at der fandtes en enterprise app store, hvor de kunne hente arbejdsværktøjer," forklarer Jason Andersson.
Til det siger Michael Rusbjerg fra DSB, at alle medarbejdere i selskabets tog er informeret om DSB's enterprise app store, hvor eksempelvis den kommende offline-udgave af Rejseplanen kommer til at ligge som en af selskabets killer-apps.
