Her er CMS-opskriften: Sådan får du succes på nettet

Dansk CMS stormer frem på globalt plan og tiltrækker 1.000 deltagere til konference i Bella Center med temaet digitale trends og salg på nettet. Få de gode råd til dine web-satsninger her.

Artikel top billede

Udnyt databaseret viden om kunderne, lav mere gennemtænkte, intelligente web-løsninger og sørg for, at du kan levere dine produkter og services ekstremt hurtigt.

Det var nogle af hovedbudskaberne tirsdag formiddag på konferencen Sitecore Digital Trendspot i Bella Center, hvor omkring 1.000 marketingfolk, udviklere og web-designere var samlet.
 
"Noget tyder på, at vi har ramt nogle interessante trends. Vi er rigtig glade for, at vi kan samle så mange i dag," sagde Thomas G. Andersen, der er direktør i Sitecore Danmark.

Sitecore blev etableret i 2001 i Danmark og har i dag kontorer i en lang række lande, hvorfra virksomhedens content management-løsninger til websites, intranet og marketing sælges. 

Den .Net-baserede platform driver omkring 32.000 websites på globalt plan - heriblandt store kunder som Siemens, Nestle og Canon. Her i Danmark anvendes Sitecore af blandt andre YouSee, 3F, Det Kongelige Teater, Tivoli og Vestas.

Der er et omfattende partnernetværk og udviklermiljø omkring CMS'et, hvilket også kom til udtryk i Bella Center.

Alting går hurtigere og hurtigere

Sitecores teknologiske satsninger kredser omkring megatrends som mobile, social, cloud og analytics.

Det er da også i høj grad der, at man finder de store muligheder, lød det fra en af talerne, østrigske Dietmar Dahmen, der er ekspert i branding online og på sociale medier.

"Vi bør sætte pris på forandringerne. Det er brændstof til entreprenørerne."

Ditemar Dahmen beskrev, hvordan virksomheder som Kodak og BlockBuster troede, at de kunne slå alle andre med de kort, de havde på hånden.

"Reglen er, at en pistol slår fire esser. Så spørgsmålet er, hvad din pistol er," lød metaforen fra Dietmar Dahmen, der forklarede, hvordan eksempelvis Netflix overhalede Blockbuster, og Flickr nuppede kunderne fra Kodak.  

Han pegede på en af de vigtigste trends inden for digital tilstedeværelse:

"Alting går hurtigere. I dag har eBay en-times levering. Jeg kalder det 'now-ism', og det finder sted alle steder."

Samtidig forklarede Dietmar Dahmen, hvordan nettet ændrer måden, man retter budskaberne mod kunderne på.

"Gammeldags markedsføring talte til masserne. I dag er det absolut induvidialiseret. Det er low reach - high relevance."

Sådan får du succes

Dietmar Dahmen mener, at man grundlæggende skal fokusere på, hvilken mission ens virksomhed er ude på - for ved man det, har man også lettere ved at svare på alle de andre spørgsmål.

"Du skal ikke se på, hvad dit produkt er, men på, hvad det gør. Du designer ikke en stol, men noget folk kan sidde på. Du designer ikke et hus, du designer noget, folk kan leve i."

Det nye er, at vi i dag har teknologier, der kan hjælpe os med at træffe de svære beslutninger.

"Individualiser dit indhold, kend dine kunder. Det gør man i dag med big data. Lær, hvordan du kan bruge det," sagde Dietmar Dahmen og tilføjede, at online-fællesskaber er med til at gøre os klogere.

Eller sagt på en anden måde: Selv den klogeste person vil sjældent være klogere end masserne.

"Fremskridt er ikke, hvor klog du er - det er, hvor forbundet du er. Så connect nu og begynd at gøre fremskridt," sagde han fra scenen.

Behov for bedre webdesign

Web-psykolog Nathalie Nahai gav i sin tale et indblik i nogle kendsgerninger, der er værd at have i baghovedet, når man designer web-løsninger.

Eksempelvis at blå farver vækker tillid, mens rød gør det modsatte. Og en anden kendsgerning, som du måske selv kan nikke genkendende til:

"Der er en 20 procent større handsynlighed for, at vi køber et produkt, der har positive brugeranmeldelser, end et lignende produkt, der ikke har," sagde hun.

Sådan klarer Sitecore sig

Sitecore blev i 2011 - 10 år efter virksomheden blev stiftet - udnævnt som Danmarks bedste it-virksomhed i Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse, der baserer sig på virksomhedernes regnskabstal.

Analysehuset Gartner har kåret Sitecore som et af de førende leverandører af web content management systemer i verden sammen med selskaber som Oracle, HP og Adobe.

Sitecore har på globalt plan i dag omkring 425 ansatte.

Ifølge Computerworlds brancheguide havde virksomheden i Danmark i det seneste årsregnskab en omsætning på 179 millioner kroner og et resultat efter skat på næsten 43 millioner.

Der var i det regnskab 53 ansatte i Danmark.

Læs også:

Dansk kæmpe CMS køber e-handelsmotor ude i byen

Dansk CMS kåret som et af verdens bedste

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Softwareudviklere til Cyberdivisionens HR-systemer og Applikationer i Ballerup

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Internal Account Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Managing Architect

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S