Om 90 dage sendes sikkerhedssoftware til XP i graven

Microsoft har hamret endnu et søm i den kiste, der skal begrave en af firmaets største software-succeser.

Artikel top billede

Microsoft er hårde i deres dødsdom over XP.

Redmond-fabrikken vil nu også lukke for udviklingen af firmaets gratis sikkerhedsprogram Microsoft Security Essentials (MSE) til XP om 90 dage.

Det skriver firmaet på sin officielle end-of-support-webside.

"Efter den 8. april 2014 vil teknisk assistance til Windows XP udløbe, herunder også automatiske opdateringer til beskyttelse af din pc. Microsoft vil også stoppe for download af Microsoft Security Essentials til XP på denne dato," advarer firmaet.

Hermed har Microsoft tvunget endnu et opgraderingsargument ned over XP-brugerne.

MSE er en gratis sikkerhedspakke, der er designet til at tage kampen op mod rivaler som AVG eller Avast.

Siden lanceringen i 2009 har MSE vokset sig stor. 

I dag er produktet det næststørste af sin art på verdensplan.

XP er stadig en yndling

Ser man ud over hele kloden, er XP stadig et af de mest benyttede styresystemer. 

I slutningen af 2013 ligger Windows 7 på 48 procent af Windows-brugernes maskiner, mens XP optager pladsen på 29 procent, hvilket placerer den gamle kending på en sikker andenplads på den liste.

Tendensen viser dog, at XP's dage er dog ved at være talte. 

I juni var andelen af XP-brugere i verden nemlig på 37 procent.

Sådan er den nuværende status for fordelingen af styresystemer i verden (slut 2013). Kilde: Net Applications.com

Zoomer man ind på Danmark, er XP-andelen dog langt mindre.

FDIM og Danske Medier Research sammensætter oplysninger om, hvordan det ser ud i kongeriget.

De nyeste tal er fra oktober 2013, og her lå XP-andelen på 6,8 procent.

Efter 12 gode år ser det således ud til, at vi er inde i de sidste 90 dage af XP's levetid.

R.I.P.

Læs også:
Brugere klager: Store problemer efter Windows 8.1-opdatering

Her er læren af Windows 8.1: Sådan kan du undgå kaos næste gang

Her er de mest populære styresystemer netop nu

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse