Den nye offentlighedslov, som trådte i kraft ved årsskiftet, har været genstand for stor diskussion, der først og fremmest har handlet om mediernes muligheder for indsigt i ministrenes arbejde og dermed den såkaldte fjerde statsmagts mulighed for at kontrollere magthaverne.
Det er en vigtig diskussion, som bestemt ikke skal negligeres, men som omvendt heller ikke må stjæle hele billedet. For med den nye offentlighedslov er der lagt en hjørnesten i fundamentet under digitaliseringen af demokratiet.
Debatten om digitalisering af demokratiet har i vid udstrækning koncentreret sig om elektroniske valg - altså muligheden for at erstatte papir og blyant i stemmeboksene med computere eller helt at spare turen til den lokale sportshal eller kro ved at indføre en internetbaseret løsning.
Men valgene til kommunalbestyrelser, Folketinget, Europa-Parlamentet og andre folkeafstemninger er jo blot toppen af isbjerget i demokratiet.
"Der er nærmest ingen undskyldning for ikke at udvikle og styrke den demokratiske proces"
Digitalisering styrker demokratiets kerne
Dagligdagens arbejde i demokratiet er at skabe de love, som samfundet skal indrettes efter og at behandle de sager, der opstår som følge af lovene. Arbejdet med at skabe politik vælger vi politikerne til. Og politikerne ansætter embedsmænd til at behandle sager.
Det er en praktisk indretning af demokratiet, for vi kan jo ikke alle sidde i en rundkreds og diskutere alting. Ligesom der er ganske mange emner i indretningen af et samfund, som kræver et bredere syn end blot det, der lige præcis ville gøre min personlige hverdag lettere.
Omvendt giver digitalisering mulighed for at ændre på processer og arbejdsgange, som hidtil har været begrænset af blandt andet fysisk afstand, kommunikationsmuligheder og lignende.
Dermed er der gode muligheder for at udvikle og styrke selve demokratiets kerne: diskussion mellem borgerne, som leder til beslutninger.
Indsigt og viden
Forudsætningen for den diskussion er indsigt og viden - ikke bare om overordnede emner, men i mange tilfælde om en eller flere detaljer i en sag.
Det vil sige, at alle borgere skal have reel mulighed for at skaffe sig den indsigt og viden om detaljer i sager, der sætter dem i stand til at deltage i diskussionen, som leder til beslutninger - hvad enten beslutningerne handler om huller i hovedgaden, nedskæringer i folkeskolen eller udsendelse af soldater.
I mere end 10 år har der været fart på digitaliseringen i den offentlige forvaltning. Først er papirdokumenter blevet erstattet af digitale og historiske dokumenter digitaliseret. Og nu er vi i gang med digitaliseringen af de arbejdsprocesser, som dokumenterne og deres indhold bliver brugt i.
Selvbetjening via internettet er den klassiske digitaliseringshistorie, men den bliver nu suppleret af historier om papirløse møder og ministre, der helt har droppet stakkene af papir til fordel for egentlig sagsbehandling på en iPad.
Det kan lade sig gøre, fordi data nu er organiseret, så de i princippet kan identificeres, udstilles og bruges i snart sagt alle tænkelige sammenhænge.
I den ultimative digitalisering kan offentlighedslovens aktindsigtsbegreb blive et opslagsværk, der skaffer borgerne den nødvendige viden og indsigt - i realtid.
En ny hjørnesten
Offentlighedsloven, eller Lov om Offentlighed i Forvaltningen, bliver en hjørnesten i digitaliseringen af demokratiet, fordi der i modsætning til den oprindelige offentlighedslov fra 1985 nu direkte i loven står, at "Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger".
Samtidig er lovens formål nu også blevet defineret: "Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte
- informations- og ytringsfriheden,
- borgernes deltagelse i demokratiet,
- offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,
- mediernes formidling af informationer til offentligheden og
- tilliden til den offentlige forvaltning."
Der er nærmest ingen undskyldning for ikke at udvikle og styrke den demokratiske proces.
Jan Horsager er research manager i cBrain.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
