Vilde it-løsninger lader dig designe dine egne varer

En stribe nye teknologier ændrer vilkårene for virksomhedernes produkt-innovation og gør det muligt for forbrugerne selv at lege designere. Få et kig ind i din fremtid her.

Artikel top billede

Shoes of Prey, der lader dig designe dine egne sko, er en af de konkrete løsninger, der fremhæves af McKinsey.

Rådgivningsfirmaet McKinsey peger i en analyse på en række teknologier, der har stor betydning for, hvordan man som forbruger kan få skræddersyet sine produkter i fremtiden.

Her taler vi ikke om, at et produkt fremstilles i en fem-otte forskellige varianter med forskellige farver og mindre tilpasninger - her taler vi om en langt mere individuel tilpasning.

"Der er mere på vej. Nu er en individuel tilpasning inden for rækkevidde," skriver McKinsey.

Derfor er der en revolution på vej

Samtidig tilføjer rådgivningsfirmaet dog, at det er nemmere sagt
end gjort for virksomhederne at tilbyde den form for tilpasninger og at få økonomisk succes med det.

For det første skal man være skarp på, hvilken form for tilpasninger der giver værdi for kunderne, og som kan understøttes af gnidningsløse processer.

For det andet skal den øgede kompleksitet i fremstillingen kunne håndteres, uden at omkostningerne løber løbsk.

"Vi tror, at at tiden er kommet til den omfattende, profitable masse-tilpasning, hvilket skyldes, at nye og forbedrede teknologier kan hjælpe med at adressere de økonomiske barrierer og på den måde komme med en løsning på forbrugernes eksakte behov på en mere præcis måde."

McKinsey udpeger i analysen en række teknologier, der er med til at bane vej for de nye muligheder.

1) Sociale teknologier

"Sociale medier og crowdsourcing er på ingen måde noget nyt, men det baner vejen for bedre tilpasnings-muligheder og gør det muligt for virksomhederne at analysere den værdi, som forbrugere ser i eksisterende eller foreslåede komponenter i nuværende eller hypotetiske, ‘virtuelle' produkter."

McKinsey henviser til eksempelvis Starbucks, der lader brugerne designe deres egne drikke på siden frappuccino.com.

2) Interaktive online-løsninger til konfigurering

Her peger McKinsey på, at den slags løsninger tidligere har haft begrænsede muligheder, og at det alligevel krævede kontakt med en sælger, hvis forbrugeren ønskede mere avancerede tilpasninger.

"I dag har fremskridt inden for produkt-visualisering og den øgede hastighed og tilpasningsevne, som der er i konfigurerings-software, gjort produkt-tilpasningen engagerende og til det, mange forbrugere beskriver som en sjov oplevelse," skriver McKinsey.

Her nævnes eksempelvis Shoes of Prey, hvor man kan designe sine egne sko.

Disse teknologier har også enorm betydning

3) 3D-scanning og -modellering

"Formen på objekter fra den virkelige verden kan analyseres af 3D-scannere, der indsamler data, der så kan anvendes til at konstruere digitale 3D-modeller," forklarer rådgivningsfirmaet.

"Adskillige virksomheder har udviklet scanner-software, der indsamler præcise mål på kroppen, der så kan renderes til en personlig 3D-model online."

4) Softwaren kommer med anbefalinger

McKinsey skriver i analysen af de nye teknologier også, at ‘recommendation engines' er et interessant område.

"E-handels-software har i årevis været i stand til at anbefale produkt-valg baseret på tidligere valg. Nu bevæger anbefalings-motorerne sig videre til at kunne hjælpe kunder med at konfigurere produkter," lyder det med henvisning til eksempelvis createmychocolate.com, hvor man kan designe sin egen chokolade.

5) Smarte algoritmer til mere dynamiske priser

"Ordrer fra kunderne on-demand kan ofte udfordre virksomheder på grund af uforudsete udslag i efterspørgslen, der kan resultere i lange ventetider, hvilket så igen kan få kunderne til at droppe det."

"Nogle virksomheder håndterer on-demand-kapaciteten ved at bruge smarte algoritmer og bedre data-processering til at muliggøre dynamisk prissætning og på den måde reducere den tid, som kunden skal vente."

McKinsey peger også en en række teknologiske fremskridt, der i det hele taget gør det muligt for virksomhederne at understøtte en større fleksibiliet og valgfrihed hos kunderne.

Eksempelvis er systemerne til enterprise resource planning og supply-chain management under voldsom forandring, ligesom også produktionssystemerne bliver stadig mere fleksible.

Læs også:

Her er de så: De 10 vigtigste it-tredns for dig i 2014

Byg en Lego-borg direkte i din browser

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kickstart din IT-karriere som IT-supporterelev på Flyvestation Aalborg

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger chef for Lokal IT i hovedstadsområdet

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Product Owner til ESM

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job