WhatsApp: Sådan kommer vi til at fungere hos Facebook

WhatsApp fortæller nu, hvordan fremtiden bliver, når Facebook overtager den sociale beskedtjeneste for svimlende 100 milliarder kroner.

Artikel top billede

WhatsApp har omkring 450 millioner brugere, der kan sende gratis beskeder til hinanden.

Mark Zuckerbergs beslutning om at købe WhatsApp for omkring 100 milliarder kroner - og dermed overtage de omkring 450 millioner brugere - er ikke blevet mødt med jubel alle steder.

To privacy-grupper har bedt de amerikanske myndigheder om at stoppe Facebooks overtagelse af WhatsApp, indtil det er blevet klarlagt, om en række privacy-bekymringer er berettigede.

De går særligt på, om Facebook vil anvende bruger-data fra WhatsApp til reklamer og lignende - noget som WhatsApp som selvstændigt selskab ikke har tradition for at gøre.

I stedet har WhatsApp skabt sig et ry som et selskab, der værner om brugernes privatliv - formentlig en af årsagerne til, at WhatsApp er blevet så populært.

"Lad mig lige sætte dette helt på plads"

Privacy-polemikken får nu WhatsApp-stifter Jan Koum til at fare til tasterne. I et blogindlæg afviser han de - ifølge ham - ukorrekte rygter om, hvad der kommer til at ske med brugernes data fremover.

"Vi byggede WhatsApp ud fra et mål om, at vi ville vide så lidt som muligt om dig"

Jan Koum er selv vokset op i det gamle Sovjetunionen, hvor overvågningen var en del af dagligdagen, og det ønsker han for alt i verden at hindre kan ske via WhatsApp, forklarer han.

"Respekt for dit privatliv er kodet ind i vores DNA, og vi byggede WhatsApp ud fra et mål om, at vi ville vide så lidt som muligt om dig: Du er ikke nødt til at give os dit navn, og vi beder ikke om din e-mail-adresse. Vi kender ikke din fødselsdag. Vi kender ikke din adresse. Vi ved ikke, hvor du arbejder," skriver Jan Koum og fortsætter:

"Vi ved ikke, hvad du kan lide, hvad du søger efter på internettet eller indsamler din placering via GPS. Der er ikke noget af den slags data, der nogensinde er blevet indsamlet og opbevaret af WhatsApp, og det har vi ingen planer om at ændre."

"Hvis det at indgå et partnerskab med Facebook betød, at vi var nødt til at ændre vores værdier, havde vi ikke gjort det," skriver WhatsApp-stifteren, der dermed forsøger at hindre, at Facebooks overtagelse af WhatsApp kan løbe ind i problemer.

Zuckerberg afviser også

Både Mark Zuckerberg og Jan Koum holdt i øvrigt taler på Mobile World Congress i Barcelona for nogle uger siden.

Et konkret spørgsmål fra salen til Zuckerberg gik på, om Facebook vil udnytte data fra WhatsApp, der ellers er kendt for ikke at gemme eller anvende data fra brugernes beskeder til reklamer?

"Svaret er, at det overhovedet ikke vil ændre sig. Visionen er, at tjenesten skal forblive præcis den samme. Det er den tjeneste, folk ønsker, så jeg synes, at det ville være ret fjollet af os at ændre det," lød det meget direkte svar fra Zuckerberg.

Læs også:

Dette kan stoppe Facebooks milliard-opkøb af Facebook

Mark Zuckerberg: Her er mit næste store projekt

WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 60+ leverandører og 100+ talere om AI, infrastruktur, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS