Data-analyser 2.0: Her er alle de nye muligheder

Helt nye muligheder for at indfange data og analysere dem bobler frem. Men det er ikke altid lige let for os at gribe de muligheder, it-værktøjerne giver.

Artikel top billede

(Foto: Google)

"Lidt mere 66 procent af de mindre virksomheder melder, at de får en konkurrencemæssigt fordel ved brugen af big data og analytics."

Det siger Rebecca Shockley, Global Technology & Data Research Leader hos IBM Institute for Business Value.

Hun er it-gigantens ekspert inden for brugen af big data og henviser til en IBM-survey blandt omkring 1.000 respondenter.

Den viser, at omkring halvdelen af de mellemstore virksomheder i 2013 anvendte data og analytics til at forbedre deres business-performance.

"Vi har set mange cases, hvor små og mellemstore virksomheder er i stand til at udnytte de data, de allerede har, til at skabe ny indsigt og i nogle tilfælde også til at skabe nye, innovative produkter."

Måske din virksomhed også allerede hører til denne kategori - eller kan komme til at gøre det.

"Der er i virkeligheden ikke nogen definition af, hvad 'big' er. Når vi taler om big data, taler vi om data, der ikke kan indfanges, håndteres, behandles, analyseres og opbevares ved hjælp af de mere traditionelle systemer," forklarer amerikanske Rebecca Shockley til Computerworld.

Kan du komme med et eksempel på, hvad det kunne være?

"Mange organisationer har eksempelvis opsamlet transaktioner i årevis."

"Tidligere har de på grund af begrænsninger i regnekraften, udgiften til at opbevare data og de værktøjer, der var til rådighed, ofte kun været i stand til at lave grundlæggende forretnings-rapporter, men ikke i stand til at tage data og virkelig analysere dem for at opnå indsigt i eksempelvis mønstre i kundernes opførsel."

"Det kan du se i transaktionerne ved hjælp af nogle af de nye værktøjer, og det er det, der har ændret sig."

"Omkostningen ved at opbevare data og til at foretage den analyse er faldet, og mange af de nyere værktøjer er specifikt designet til at til at rykke matematikken om bagved, så forretningsbrugeren ikke er nødt til at forstå, hvordan man regner det ud, men i stedet kan begynde at udspørge data og trække indsigten ud af data."

Chefen skal turde bruge data

Rebecca Shockley forklarer, at der både er nogle teknologiske og organsatoriske ting, der skal på plads, hvis man ønsker at komme i gange med big data og fremtidens data-analyser.

"På teknologisiden er der nogle ting, du skal være i stand til: Du skal have integrerede data på tværs af organisationen. Dine finansielle data skal kunne kobles sammen med de produkter, der sælges, den person, der sælger dem, og den kunde, der køber - for at kunne forstå den transaktion fra start til slut."

Hun nævner et eksempel med en stor, amerikansk pizza-kæde, der allerede er godt i gang med big data.

"Så kan du begynde at se på den kundes køb og måske forstå, at denne her person køber en pizza hver tirsdag."

"Så du kan sikre dig, at han køber den pizza hos dig, måske ved at give en rabatkupon tirsdag eftermiddag," siger hun og tilføjer, at man også vil begynde at se mønstre i, hvilke sælgere, der klarer sig bedst, og hvordan og hvorfor de skaber gode resultater.

Men det hjælper ikke meget med nye it-værktøjer og integrerede data, hvis det organisatoriske og kulturelle ikke også følger med, tilføjer Rebecca Shockley fra IBM.

Her er vi på vej hen

Hun giver et bud på, hvad der vil ske med brugen af data i de kommende år.

"Forretningsledere vil blive langt mere fortrolige med at træffe beslutninger baseret på data. Lige nu har du stadig mange forretningsledere, der vil træffe beslutninger ud fra deres erfaring og deres instinkt."

"De skal stadig bruge deres erfaring, men de skal begynde at træffe beslutninger ud fra data - og det er et kulturelt skift, som er meget svært for mange organisationer."

Er der slet ingen begrænsninger ved de data-baserede beslutninger - data kan vel også tage fejl?

"Absolut. Vi siger ikke, at data er en ‘silver bullet' - vi ønsker at fokusere på være i stand til at se de mønstre, data kan vise os."

"Der kræves stadig et menneske, der forstår forretningen, og som kan tage den indsigt og bruge den til en handling, der vil få indflydelse på forretningens performance eller ændre adfærd."

"Vi eliminerer ikke mennesket."

Læs også:

Big data afmystificeret: Sådan kommer du igang

Big data: her er forklaringen på tidens sore it-trend

Her er fremtidens it-løsninger: Kan ændre dit firma

Her er Microsofts BI til Office 365: Sådan fungerer det

Sådan fungerer Hadoop - det mest hypede open source-værktøj lige nu

Dansk top-chef: Derfor er open source godt til big data

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S