Test: Så god er Seagate Plus til at tage backup af dit liv

Seagates nye Plus Portable Drive tager ikke bare backup af din computer, men også af Flickr og Facebook. Men er det nok til, at du skal købe den?

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Computere er lige så upålidelige som mennesker. Den ene dag kan din computer fungere uden det mindste problem, den næste dag vil den ikke starte op, og al data er væk.

Derfor er det smart at have en backup-løsning klar, så man ikke pludselig står og har mistet alle familiebillederne fra sommerferien sidste år.

Seagate kommer nu med en ny model af sin Plus Portable Slim-serie.

Og 'slim' skal den godt nok have skyld for. Med kun 12,1 millimeter i tykkelse er den aluminiumsbelagte harddisk den tyndeste portable 2 terabyte harddisk på markedet. WD har en model på markedet, som er lige så tynd, men det er kun en 1 terabyte harddisk.

Seagates harddisk kommer udstyret med en USB 3.0-indgang, hvilket er ved at være standard på alle nyere, eksterne harddiske.

USB 3.0 giver - selvfølgelig med et tilsvarende USB 3.0 i computeren - en hurtigere overførsel end USB 2.0, men Seagate Slim fungerer udmærket og ved en fornuftig hastighed i en computer med USB 2.0.

Designet af den lille harddisk er flot og stilrent. Sort plastik dækker undersiden og øverst er den belagt med aluminium. Kun et Seagate-logo og et pulserende lys, der indikerer liv i harddisken, bryder overfladen og den virker solid og ridse-resistent.

Den tager dog let imod slag. Da jeg tabte den lille harddisk ud af min taskelomme fra bordhøjde, ramte den tilfældigvis et stoleben og fik en bule i metallet.

Et lignende tab har min WD 1 terabyte harddisk klaret uden, at man kan se det. Seagate Slim-harddisken fungerer dog stadig uden nogen problemer - selv efter tabet. 

Harddisken kan købes i en 500 gigabyte, 1 terabyte og en 2 terabyte, som alle findes i sølv, blå og rød og sort.

Gennemført og nem software
Harddisken er sat op at virke til Windows-maskiner, men man kan hurtigt fra Seagate installere en NTFS-driver, så den kan fungere på en Mac-computer, uden at du behøver at formatere den, som man ellers normalt skal. Dette blev dog ikke testet.

Slim kommer desuden med en forudinstalleret software, Seagate Dashboard, som gør det nemt at opsætte en automatisk backup-plan af specifikke områder på din computer, eller sætte den til at lave en backup af hele computeren med ét klik.

Det er selvfølgelig stadig en mulighed at tilføje til harddisken manuelt med drag-and-drop, eller formatere hele harddisken og bruge den med hvilken software, du måtte ønske.

Men den medfølgende software er udmærket og ligetil. Jeg kunne uden problemer udvælge hvilke fire destinationer på min computer, som jeg gerne ville have en backup af og nemt vælge, hvor ofte (den ene hver gang, der er en forandring, en anden mappe blev opdateret hver tredje dag, og den sidste skulle der kun laves backup af en enkelt gang), og alt skete efterfølgende i baggrunden.

Det sker i et okay tempo. Seagate Slim blev testet både på en Surface Pro 2, der har USB 3.0, og på en stationær computer, som kun kører USB 2.0. Der var en meget tydelig forskel at mærke - til fordel for 3.0 - men det var stadig ikke et problem at bruge den på den stationære.

Med USB 2.0 var gennemsnitshastigheden for at overføre en fil cirka 30 mb/s, imens den var 120 mb/s med USB 3.0. Der findes væsentligt hurtigere harddiske på markedet, men så bliver selve harddisken også det større.

Til gengæld er der ingen medfølgende mulighed for at sikre ens data på harddisken, så bliver den stjålet, kan alle få adgang til dataen. Det er måske ikke så vigtigt, hvis det bare er lidt småfilm, men det kan være en mangel for nogen og et problem, hvis det er private billeder eller dokumenter.

Sikkerhedskopier dine facebook-billeder

Seagate-software muliggør også sikkerhedskopiering af Facebook og fototjenesten Flickr.

Den kan sættes til, så den automatisk sikkerhedskopierer alle billeder, som kommer på din Facebook-profil, hvad end det er dine egne billeder eller billeder, hvor du er tagget.

Det er igen let gjort, og du kan på den måde være sikker på at have alle billeder af dig, hvis en ven fjerner et album fra deres Facebook-profil, hvor du var tagget i.

Det samme kan gøres til foto-sitet Flickr, og i begge tilfælde kan man også bruge softwaren til at uploade i stedet.

Har du en billedemappe fra sidste ferie, kan den med to tryk deles direkte til Facebook, Flickr, eller er det i stedet en video, kan den deles til YouTube.

Seagate Dashboard har også en "Backup your mobile"-funktion, som med en app på enten iOS eller Android (ingen Windows Phone), kan lave en backup af din telefon på samme måde, som Dropbox eller andre tjenester tilbyder. Her er du bare selv i besiddelse af dine data.

Ideen er rigtig god, men det kræver, at din mobile enhed er på samme trådløse netværk som din harddisk. Det vil sige, at bruger du en kablet forbindelse til din computer, virker det ikke.

App'en (testet på en iPad og på en Android), virker dog nem og brugervenlig.

Konklusion


Seagate Backup Plus Slim Portable Drive (yep - det fulde navn) er en gennemført og god ekstern harddisk, taget sin størrelse i betragtning. Den er lille og til at have med på farten, både som backup-maskine og som medie-disk.

Seagate's harddisk er relativ hurtig og har en nem brugeroverflade. Specielt til dem, som måske ikke er vant til at opsætte backup-systemer.

Det eneste store minus er den manglende mulighed for at sikre sin data. Det er langt fra altid nødvendigt, men muligheden er savnet - især når den nu findes på andre af Seagates produkter.

Læs også:

Test: 512 gigabyte SSD-drev med speederen i bund

Test: Super billig - og fornuftig - Android-tablet

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S