Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet

I går blev CPR-kontoret ramt af en kæmpe-bommert, da 900.000 CPR-numre blev lagt ud på nettet. Her forklarer CPR-kontoret, hvordan fejlen er opstået.

Artikel top billede

Onsdag eftermiddag blev 900.000 danske CPR-numre ved en fejl uploadet på nettet hos CPR-kontoret.

De mange CPR-numre kommer fra den såkaldte Robinson-liste over danskere, der ikke ønsker at modtage målrettede reklamer i deres postkasser.

Normalt er denne liste blot udstyret med navne og adresser, men i går var listen udstyret med CPR-numre, da den blev uploadet i et lukket forum hos CPR-kontoret.

18 virksomheder har kigget med

Dette lukkede forum er et sted, hvor danske virksomheder kan hente den seneste Robinson-liste, der bliver udgivet en gang i kvartalet. På den måde undgår virksomhederne at sende post til danskere, der udtrykkeligt har frabedt sig papir-spammeriet.

I går havde 18 virksomheder nået at downloade listen med mange CPR-numre, inden CPR-kontoret blev klar over brøleren efter cirka 50 minutter.

"Vi har kontaktet de 18 virksomheder og bedt dem om at destruere deres version af listen," forklarer Carsten Grage, kontorchef hos CPR-kontoret, der er underlagt Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Data-fejl ligger hos CSC

CPR-kontoret har i 14 år administreret Robinson-listen.

Men i går blev listen altså ifølge Carsten Grage for første gang i 14 år udstyret med CPR-numre ved en fejl, efter at den blev dannet hos CPR-kontorets it-leverandør, CSC.

"Noget er gået galt hos CSC. Derfor skal vi nu finde ud af, hvad der helt konkret er gået galt," siger Carsten Grage fra CPR-kontoret.

"CPR-kontoret er dog i dog i sidste ende ansvarlig for listen," skynder han sig at tilføje.

Carsten Grage fortæller, at en umiddelbar konsekvens af CPR-lækagen bliver, at der indføres yderligere sikkerheds- og kvalitetssikring af den uploadede Robinson-liste hos CPR-kontoret.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra CSC om, hvordan datalækket i går kunne opstå.

Må ikke misbruges

Kontorchef Carsten Grage fra CPR-kontoret beklager lækagen.

Samtidig understreger han, at CPR-numre udelukkende må bruges til at identificere sig selv med - og ikke autentificere, altså få bekræftet en bestemt brugers identitet i forbindelse med at få udleveret sundheds- eller bankoplysninger.

"CPR-numrene er så udbredte og en del af næsten alle offentlige it-systemer, at du hverken må eller bør kunne bruge det til autentifikation," lyder det fra Carsten Grage.

Han forklarer, at økonomi- og indenrigsminister Margrete Vestager (R) nu er orienteret om det store CPR-læk.

Læs også:

Hemmelig rapport: Her er CPR-nummerets afløser

Forslag: Afskaf CPR-nummeret og indsæt en data-minister for Danmark

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub