Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Du har ti sekunder til at forklare dit produkt. Hvis ikke udbyttet da står lysende klart, er fiaskoen i hus. To finner har lært det på den hårde måde og har seks råd til, hvordan du klarer skærene.

Artikel top billede

Mikko Järvenpää og Kalle Korhonen synes selv, de havde en rigtig god idé og et godt produkt med Vuact Action Capture, som de havde brugt halvandet år på at udvikle.

Den 18. marts i år startede de en kampagne på crowdfundingportalen Kickstarter, hvor målet var at hente 40.000 dollar til at realisere produktet.

Hvad produktet præcist er, vender vi tilbage til, for det er en lidt længere forklaring. Og set i bakspejlet er det nok årsagen til, at det gik, som det gik.

Fiaskoen en realitet på mindre end en måned

Den 15. april lukkede de selv ned for kampagnen. Med 33 "backers" og 981 dollar i kassen var fiaskoen en realitet.

Computerworlds svenske søstermagasin Internetworld har mødt de to finner til en snak om, hvorfor det kiksede. De to lærte hinanden at kende i 2003, da de delte en lejlighed i San Fransisco. Mikko Järvenpää arbejdede hos Google, og Kalle Korhonen havde job hos en nyetableret virksomhed, som senere blev købt af Cisco.

De to partnere er ikke helt enige om, hvad fiaskoen først og fremmest kan tilskrives.

Kalle Korhonen er teknikeren og programmøren i selskabet. Han mener, der manglede opmærksomhed om produktet, og at budgettet var for lille. Han ville gerne have haft en prototype, som kunne sendes ud til test og give mere opmærksomhed i medierne.

Mikko Järvenpää, som tog sig af markedsføringen, mener på sin side, at produktet var alt for komplekst.

"Vi formåede ikke at fange interessen på kampagnesitet inden for de første ti sekunder. Vi skal bruge længere tid på at forklare, hvad produktet er," siger han.

Ideen hjulpet på vej af hvepsestik

Produktet, som altså hedder Vuact Action Capture, henvender sig til de sportsudøvere, som har for vane at optage deres udfoldelser med eksempelvis et GoPro-kamera. Deriblandt Mikko Järvenpää og Kalle Korhonen, som begge er glade for at køre på mountainbike i uvejsomt terræn og optage det hele..

De synes dog imidlertid, at det var irriterende bagefter at skulle lede vidt og bredt i videooptagelserne for at finde højdepunkterne, og da de en dag på en af deres ture kom til at sætte sig en hvepserede og måtte flygte over hals og hoved for at redde deres bagdele, fik de den afgørende idé.

  • Hvad nu, hvis man kombinerede den slags action-videooptagelser med data fra målinger af sportsudøverens puls, data om fart og om aktuel placering? 
  • Og hvad nu, hvis alle disse data blev inkorporeret i optagelserne, så de, der ser videoen, kan følge med i anstrengelserne? 
  • Og hvad nu, hvis det kunne bruges til at identificere og markere de steder i ofte timelange optagelser, hvor alle data indikerer, at der sker noget voldsomt eller dramatisk, så det blev let at finde?

Desværre var videokameraet ikke i gang, da hvepsene fik dem på flugt, men med Vuact Action Capture i funktion ville det med garanti have været en smal sag at finde, for pulsen var nok helt oppe i det røde felt.

I forvejen havde de arbejdet en del med video, og udgangspunktet for Vuact var faktisk en idé om at kombinere videoafspilning med reaktioner fra de, der ser videoen. I princippet fuldstændig på samme måde, som Soundcloud.com fungerer for afspilning af lyd, hvor brugerne kan kommentere bestemte passager i de musikstykker, forskellige kunstnere uploader på sitet.

Det kan du læse mere om og se eksempler på her på Vuacts site.

Samtidig havde de udviklet algoritmer, så brugernes reaktioner kunne anvendes til at identificere højdepunkter i videomaterialet.

Problemet med den idé var bare, at der ikke var nogen i videobranchen, som var særligt interesserede i den slags brugerreaktioner.

Men efter oplevelsen med hvepsene gik de i gang med at udvikle Vuact Action Capture, og en meget stor del af det programmeringsarbejde, de allerede havde udført, kunne bruges til det nye produkt.

Komplekst produkt

Vuact Action Capture var altså først og fremmest en app, som kunne bruges til at optage videoen, indsamle data fra sensorer indbygget i telefonen og sensorer på sportsudøvernes krop og endelig visualisere det hele på videoens tidslinje.

Samtidig skulle det være muligt at bruge et GoPro-kamera i stedet for telefonen, og det hele skulle kombineres med en automatisk cloudlagring af optagelserne, så det blev nemt at dele oplevelserne med omverdenen.

Men det stoppede ikke her. Produktet var også en Bluetooth-baseret pulsmåler, en holder til telefonen, så den kunne monteres på et cykelstyr og så videre.

Alt i alt ret kompliceret, og produktet ramte altså ikke plet.

Projektet ligger på is

Lige nu ligger hele projektet på is, og de to finner er i gang med andre projekter. De er dog ikke færdige med at beskæftige sig med video.

Selv om Kickstarter-forsøget på at få Vuact Action Capture til at flyve mislykkedes, synes Mikko Järvenpää stadig godt om Kickstarter og crowdfunding.

"Det er en enkel måde at teste markedet på og finde ud af, om der er interesse for et produkt. Man får god feedback og lærer noget nyt. Men betragt crowdfunding som en kommerciel kanal på linje med mange andre," siger han til Internetworld.


Læs også:

Dansk GPS-ur har succes på Kickstarter

Ny rekord på Kickstarter: Spilfirma scorer kassen

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Nextway Software A/S

Software Architect

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

SAP Senior Consultant (Procurement to Pay)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniør til Satellitkommunikation

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos