KMD-fyringer gennemført: Sådan ramte de organisationen

Dagens store fyringsrunde i KMD er nu gennemført. Se her, hvordan fyringerne ramte organisationen.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Dagens fyringsrunde hos KMD er nu gennemført.

Behovet for at gennemføre op til 120 opsigelser blev annonceret tidligere på måneden, og siden da har de nærmere forhandlinger stået på.

Tirsdag formiddag blev fyringerne så gennemført.

KMD-pressechef Christoffer Hellmann oplyser til Computerworld, at selskabet endte med at nedlægge 109 stillinger.

De 66 af stillingerne bliver nedlagt via reelle opsigelser, mens der også er 23 frivillige aftaler om fratrædelser.

Det drejer sig om medarbejdere, der tidligere har ønsket en frivillig fratrædelse, men først kunne få den aftale på plads i denne omgang.

Derudover er der 20 stillinger, hvor stillingerne enten ikke er blevet genbesat, eller medarbejdere er blevet genplaceret i andre stillinger i KMD.

Opsigelserne fandt sted over hele landet med 15 i Aalborg, 3 i Aarhus, 15 i Odense og 33 i Ballerup og Herlev.

"En lortedag"

En etage over Computerworlds kontor huser KMD's Herlev-afdeling.

På parkeringspladsen var stemningen langtfra munter, og en medarbejder betegnede ganske kort dagen som "en lortedag."

Det er konkurrencesituationen - ikke mindst i forhold til priserne - der gør det nødvendigt at nedlægge stillinger hos KMD.

"Der er ikke nogen hemmelighed, at vi har en stor del af vores forretning, der konkurrence-udsættes - og det er en del af det, vi sidder og kigger på; at det er en forretning, vi får intens konkurrence om," har administrerende direktør Eva Berneke udtalt.

Det er langt fra første gang, at KMD har været ramt af fyringer i de senere år.

KMD havde for fem år siden 3.114 ansatte, og det antal vil med tirsdagens fyringsrunde være faldet med omkring 580 ansatte.

Læs også:

Nu rammer stor fyringsrunde i KMD: Alle ansatte i spil

Stor fyringsrunde i KMD: Så mange mister jobbet

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

KMD fyrer 120 ansatte - men har samtidig 27 jobopslag

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub