Microsoft: Adgang til Windows 10 vil kræve flere koder

I et forsøg på at appellere til de sikkerheds-bekymrede it-chefer indbygger Microsoft to-faktor-autentifikation direkte i Windows 10, som vil kræve to koder at få adgang til. Også en række andre sikkerhedsfunktioner bygges ind i systemet.

Artikel top billede

Microsoft går målrettet efter CIO'erne med det kommende Windows 10, hvilket du kan læse mere om her: Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

Som led i bestræbelserne vil selskabet derfor indbygge to-faktor autentifikation direkte i det nye styresystem sammen med en række andre sikkerhedsfunktioner.

Det sker, fordi Microsoft mener, at netop sikkerhed er blandt de væsentligste fokus-områder for CIO'erne i en tid, hvor hackning, overvågning og privacy i høj grad trækker overskrifter.

Læs også: Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Med den kommende to-faktor-autentifikation vil man altså skulle gennem to sikkerheds-'porte' for at åbne sin computer fremfor som i dag, hvor man blot skal indtaste et enkelt password.

Ifølge Microsoft vil det blive henholdsvis en kode - som vi kender det i dag - samt en ekstra kode eller et såkaldt 'biometrisk input,' der kan være 'læsning' af dit fingeraftryk eller lignende.

Alt for skrøbelig

Ifølge Microsoft har den klassiske løsning med et enkelt password vist sig at være ganske usikker og nem at knække for hackere, der har udnyttet den skrøbelige sikkerhed til at stjæle data og bryde ind i systemer.

For CIO'erne er bekymringen nemlig, at hackere og andre ofte kan skaffe sig adgang til de kritiske virksomhedssystemer og forskellige back-end-systemer, hvis blot de kan komme ind i en enkelt computer, der altså blot bliver beskyttet af et enkelt kodeord.

Med to-faktor-autentifikation skal hackerne imidlertid knække to sikkerhedkoder for at komme ind - som for eksempel et klassisk password samt en engangskode sendt som sms eller lignende.

Det gør det ekstremt meget sværere at for dem at få adgang.

Microsoft skriver i en blog-post, at selskabet skruer op for de sikkerhedsområder, der er vigtige for erhvervsbrugerne.

De tæller områder som identitets-beskyttelse, adgangskontrol, data-beskyttelse og modstands-dygtighed mod trusler.

"Sikkerhed har været helt central for mange af de kunder, som vi har haft samtaler med, siden vi annoncerede Windows 10 Technical Preview," hedder det i blog-posten.

Microsoft lancerede Windows 10 Technical Preview i CCC. Det kan du læse mere om her:

Microsoft peger på, at multi-faktor-autentifikation hidtil stort set har været forbeholdt smartcards og forskellige finansløsninger.

Ved at bygge muligheden direkte ind i styresystemet , vil man fjerne behovet for at bruge tredjeparts-sikkerhedsløsninger til systemet, lyder det fra Microsoft.

Microsoft vil også indbygge teknologi til data loss prevention i selve Windows 10, som differentierer mellem personlige data og virksomhedens data og beskytter virksomhedsdata mod at blive forurenet af brugerens private data.

Virksomhedsdata vil her blandt andet være beskyttet af automatisk kryptering af data, mail, virksomheds-apps, website-indhold og lignende straks computeren modtager data fra virksommhedens netværk, hedder det.

Data loss prevention-teknologien vil også fungere på Windows Phone, ligesom it-cheferne vil få mulighed for selv at håndtere og formulere settings for hvilke apps, der kan få adgang til virksomhedens data.

Microsoft kalder funktionen for 'App-allow and app-deny-list.'

Læs også:

Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10

Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

Annonce

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Spillehallen.dk ApS

Systemadministrator til Spillehallen.dk

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S