Artikel top billede

Apple har mistet grebet om sin musikforretning - men næste år er løsningen klar

Apples opkøb af Beats kommer formodentligt til at spille en nøglerolle i virksomhedens fremtidige musiksatsning.

Apples tidligere så guld-randede musikforretning er tilsyneladende ved at miste pusten, og derfor vil Apple til næste år indbygge streamingtjenesten Beats Music i musikprogrammet iTunes.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ifølge avisen har Apple alene i det indeværende år oplevet, at indtægterne fra iTunes Store er faldet med 13-14 procent.

Nedgangen kan formodentligt tilskrives, at Apple har valgt ikke at følge de seneste års trend, hvor forbrugerne i stigende grad vælger streaming-abonnementer til fordel for download-tjenester som iTunes.

Vil halvere streamingprisen

Der er desuden forlydener om, at Apple med integration af Beats Music i iTunes også vil sænke prisen på streaming ganske betragtlingt.

Den amerikanske techblog Re/Code kunne for nylig berette, at Apple ønsker at sænke abonnementsprisen på Beats Music til fem dollar (cirka 30 kroner) om måneden, hvilket er det halve af, hvad et abonnement på Spotify koster i USA.

En så offensiv prissætningen vil dog kræve velvilje fra pladeselskaberne. 

Når Apple netop har en målsætning om en pris på fem dollar skyldes det, at det svarer til det beløb, som de bedste iTunes-kunder i gennemsnit spenderer om måneden.

Dermed vil Apple og pladeselskaberne være i stand til at flytte et stort antal brugere over på streamingplatformen uden, at det vil gå udover den samlede omsætning.

Tim Cook: Derfor købte jeg Beats
Beats Music kom på Apples hænder i forbindelse med opkøbet af Beats Electronic, som Apple tilegnede sig for 17 milliarder kroner.

Beats blev stiftet af den verdensberømte rap-musiker Dr. Dre samt musikproduceren Jimmy Lovine og er først og fremmest berømte for sine høretelefoner.

Men nu tyder meget altså på, at Apple især var interesseret i at få fingre i Beats streamingtjeneste, hvilket Apples administrerende direktør Tim Cook også antydede, da han for få måneder siden lod sig interviewe af den amerikanske talkshow-vært Charlie Rose.

Her fortæller Cook, at han blev overbevist om, at Apple skulle købe Beats, da han en sen aftentime sad og afprøvede tjenesten, og sammenlignede den med en række af de andre streamingtjenester på markedet.

Ifølge Cook var Beats Music konkurrenterne klart overlegne.

Den intense interesse for Beats Music betyder dog ikke, at Apple ser stort på Beats berømte hovedtelefonforretning.

Tværtimod har Apple i den forløbne uge demonstreret, at virksomheden er parat til at gå ganske langt for at forsvare Beats interesser.

Det skete da Apple valgte at fjerne samtlige produkter fra Bose, der er en af Beats største konkurrenter, fra hylderne i samtlige Apple Stores samt i Apples webshop.

Læs også:

Rygte: Apple klar med sit største opkøb nogensinde

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere