Zappos: Tag med på besøg i et galehus af en webshop

Hos webbutikken Zappos har kundesupporten timelange samtaler med kunderne, og medarbejderne synger og danser for hinanden under arbejdet. Vi tog på besøg i den virkeligt mærkelige online-butik i Las Vegas.

Artikel top billede

Foto: Nicolai Devantier.

"Den længste support-samtale mellem en kunde og en medarbejder i Zappos er på mere end 10 timer," fortæller guiden, der beskriver sig selv som 'zapponian', med stolthed i stemmen.

At være zapponian er en livsstil og en helt speciel måde at arbejde på.

Den omfatter blandt andet konstante high fives, øgenavne, der afspejler personligheden eller sang og dans med de øvrige medarbejdere - under arbejdet. 

De 1.600 administrative medarbejdere i Las Vegas opfører simpelthen et stykke totalteater for hinanden samtidig med, at de leverer i millionvis af varer til amerikanerne.

Alt skal være anderledes

Grund: Firmaet har bevidst valgt, at tingene skal være anderledes.

I kundesupporten sætter man eksempelvis en ære i bruge så lang tid sammen med den person, der ringer ind, som muligt.

Og rekorden er altså længere end længden på en arbejdsdag.

Kunderne, der ringer ind, venter i gennemsnit aldrig længere end 20 sekunder på en medarbejder, og der er ingen omstilling, hvor du skal trykke 1, 3 og 5 for at nå frem til den rigtige afdeling.

Når du ringer ind, har du kun to muligheder.

Du kan enten få direkte adgang til en supporter eller vælge at høre dagens vits - hvilket tusindvis af mennesker ringer ind og gør hver eneste dag.

Kaldenavne

Ligeledes har medarbejderne et kaldenavn, der henviser til deres personlighed.

Hver gang navnet siges, optræder resten af tilhørerne med en lille lyd, et par dansetrin eller et par ord, der passer til navnet.

Eksempelvis bliver den kvindelige medarbejder med kaldenavnet "The dancer" akkompagneret med en lydbid fra et Bee Gees-nummer og en disco-finger, hver gang hendes navn bliver  nævnt.

Det er jo craaaaaazy

Hos Zappos lægges der vægt på, at man behandler kollegaerne med respekt.

Samtidig er det en del af jobbeskrivelsen, at man skal være total skør og uforudsigelig - på den amerikanske, opkørte måde.

Når der ansættes medarbejdere, er personligheden og ønsket om at spille med i teaterstykket et at de væsentligste argumenter i udvælgelsen, fortæller vores private zapponian.

Virksomheden flyttede sidste år til Las Vegas i byens gamle rådhus, og arbejdsmetoden afspejler sig i omgivelserne.

De tidligere ansatte på rådhuset vil næppe kunne genkende deres gamle arbejdsplads, der er et gigantisk kaos med legetøj, computerskærme samt personlige dingenoter og dippedutter spredt ud over skriveborde eller hængende ned fra loftet.

Det minder mere om en blanding mellem en veludrustet legetøjsbutik og et julemarked end om et kontor.

Læs også: Her giver Webshop-giganten Zappos fire simple trick til, hvordan du kan skabe en mere kreativ virksomhed.

Det begyndte med et par sko

Det hele begyndte egentlig med et par sko eller rettere sagt med manglen på et par sko.

I 1999 leder en amerikansk mand, med navnet Nick Swimnurn, forgæves efter et par Air Walk Dessert Chukka-støvler.

Det lykkedes ham ikke at finde den ønskede størrelse og farve.

I stedet åbnede han sin egen web-butik, shoesite.com.

Et par år senere blev pengemanden Tony Hsieh, der tjente 265 millioner dollar på salget af LinkExchange til Microsoft, hevet ind i ledelsen - med åben pengepung.

Siden er væksten eksploderet, vareudvalget er blevet enormt og i 2009 blev der indgået et ægteskab mellem Amazon og Zappos.

Sidstnævnte fortsatte som selvstændig virksomhed, men med Jeff Besos som ejer.

En af de ting, som Zappos har haft stor succes med, er distributionen af varer.

Virksomheden har simpelthen valgt at lægge sit distributionscenter lige ved siden af transportfirmaet UPS i den amerikanske delstat Kentucky. Det giver hurtig udbringning.

Den største omsætningsdag i Zappos historie er i forbindelse med julehandlen i 2012, hvor der er solgt varer for 22 millioner dollar, svarende til cirka 130 millioner kroner på 24 timer.

Magasinet Fortune har udnævnt Zappos til Best Companies to Work For, så det tyder på, at den skøre facon er populær.

Kunne du tænke dig at arbejde sådan et sted? Kender du selv til mærkelige arbejdskulturer? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:
Lær af webshop-gigant: Sådan skaber du et vildt og kreativt kontormiljø

Frustreret webshop-ejer ramt af Dankort-svindel: "Politiet gør intet"

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Aller Leisure A/S

    Erfaren softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse