Storage-krigen hærger: Microsoft kommer med ubegrænset plads i OneDrive

Kampen om kunderne er stor blandt cloud-tjenesterne. Nu rykker Microsoft endnu en brik frem og tilbyder gratis, ubegrænset plads til alle Office 365-kunder. Men det er et marketingstunt, mener analytiker.

Artikel top billede

Storage-krigen er for alvor i gang.

For blot to dage siden kom Dropbox med nye funktioner og sikkerhedscertifikater, så det kunne lokke flere business-brugere til at bruge selskabets cloud-storagetjeneste.

Det skete efter, at Google for et par måneder siden sænkede sin pris på selskabets Google Drive-tjeneste.

Nu kommer Microsoft så med sit ultimative stød: Gratis, ubegrænset plads på OneDrive så længe at du har et aktivt Office 365-abonnement.

Det er ellers ikke mere end en måned siden, at Microsoft hævede mængden af gratis lagerplads til 100 gigabyte til alle OneDrive-brugere og 1.000 gigabyte - én terabyte - til alle Office 365-kunder.

"Der er en meget stærk konkurrence på cloudstorage-området i øjeblikket, hvor firmaer som Box, Amazon, Google, Microsoft, Apple og selvfølgelig Dropbox kæmper om, hvem der kan lave det billigste tilbud på mest plads," forklarer Anders Elbak, analytiker hos IDC til Computerworld.dk.

Kun få kan bruge så meget plads
Men Microsofts tilbud skal tages med et gran salt.

Allerede før havde Microsoft som førnævnt tilbudt 1 terabyte plads til alle Office 365-kunder, og det vil kun være meget få kunder, som rent faktisk vil få noget ud af det nye tilbud.

"Langt de fleste forbrugere bruger deres cloudstorage til enten backup eller fildeling, og det er kun meget få, som kunne komme op på den allerede eksisterende terabyte plads," siger Anders Elbak.

Microsoft har ikke egne tal på, hvor meget data, hver enkelt bruger egentlig bruger på OneDrive. Men 11 milliarder billeder sammen med én milliard Office-dokumenter er ifølge Microsoft lagret på OneDrive.

"Det er mest af alt et marketingsstunt. Det lyder betryggende for en bruger, hvis han ved, at han bare kan fylde på uden at møde et loft på noget tidspunkt. Ubegrænset er virkelig et ord med masser af kraft, selvom du egentlig ikke kan bruge så meget," siger Anders Elbak.

Distancerer sig fra konkurrenterne
Med den ubegrænsede plads distancerer Microsoft sig meget fra de andre konkurrenter på markedet.

Flere andre services, såsom Google Drive eller Dropbox, lover forhøjede pladsmængder i begrænsede perioder i to år, hvis man for eksempel køber en Android-telefon.

Ligeledes forsøger de alle at flotte deres fjer for business-segmentet med de stærkeste sikkerhedscertifikater, dyb integration i enten Office 365, Salesforce og lignende business applikationer.

"Med ubegrænset plads sætter Microsoft ligesom en streg under konkurrencen. Nu kan Google eller Dropbox ikke længere komme med et tilbud, som er bedre - i hvert fald ikke i forhold til pris og pladsmængde, " siger Anders Elbak.

Samtidig mister Microsoft ikke længere kunder ved, at der pludselig kommer et bedre tilbud fra en anden udbyder, som gør det bedre.

Man kan formode, at der snart kommer et lignende tilbud fra en af de andre cloud-tjenester, og så vil det hele handle om brugeroplevelse og funktioner frem for kolde tal om pladsmængde.

De penge, som ikke fås på OneDrive bliver i stedet tjent på de potentielt flere Office 365-kunder, som kan blive hentet med tilbuddet.

Den ubegrænsede, gratis plads til Office 365-kunderne kunder (privat-brugere) kommer hen over de kommende måneder og i løbet af 2015 vil også OneDrive for Business modtage samme store opdatering. 

Læs også: Snart har vi alle ubegrænset storage - men hvad bliver prisen?

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv en del af vores team som Infrastruktursystem Specialist i Hvidovre!!

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Bid Support Specialist (Maternity Cover)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S