Mark Zuckerberg: Derfor tvinger vi vores brugere til at bruge Messenger

Har du undret dig over, hvorfor Facebook vil tvinge sine brugere over på den nye messenger-app, når de vil sende beskeder? Topchef Mark Zuckerberg har endelig løftet sløret for den egentlige grund.

Artikel top billede

Der lød et ramaskrig, da Facebook tvang alle brugere af deres chat-funktion til at hente en særskilt app i stedet for at bruge funktionen i Facebook-appen. 

Nu løfter Facebook-topchef Mark Zuckerberg endelig sløret for grunden til beslutningen: At Facebook ønsker at fokusere på hver enkelt apps hovedfunktion, så hver bruger får den bedste oplevelse, hvad end det er for at følge med i vennernes opdateringer på Newsfeed eller at chatte med kæresten på Messenger-appen.

Det forklarer Mark Zuckerberg under en Q&A på Facebook med spørgsmål fra offentligheden.

"Vi er nødt til at forklare tydeligt, hvorfor vi synes, at det, som vi gør, er godt. At rykke brugere over i en anden app er en stor opgave. Vi valgte at gøre sådan, fordi det giver en bedre oplevelse. Chat bliver mere og mere vigtig, og på mobile enheder føler vi, at apps kun kan fokusere på at gøre én funktion godt ad gangen," forklarede Mark Zuckerberg.

Hver funktion til sin app
Facebook-appens primære funktion er newsfeedet, som viser opdateringer fra venner, familie og de sider, som du synes godt om - foruden selvfølgelig Facebooks reklamer.

Men omvendt stiger mængden af beskeder, som folk sender til og fra hinanden.

"Over 10 milliarder beskeder bliver hver eneste dag sendt til og fra vores brugere, men for at komme ind og læse dem skulle du først ind i Facebook-appen, den skulle loade færdig og så finde det rigtige område i appen," lyder det fra Mark Zuckerberg.

"Vi kunne se, at de andre spillere på chat-markedet alle havde deres egen selvstændige app, som var hurtigere og bygget kun med chat-funktion for øje. Du skriver nok til 15 forskellige personer hver eneste dag. Det giver en masse unødvendig gnidning i Facebook-appen hvis vi ikke gjorde, som vi gjorde," forklarer Mark Zuckerberg.

Han forklarer yderligere, at chat og kommunikation via tekst er vigtigt for Facebook, da det er en af de få ting, som folk bruger mere tid på end sociale medier.

I nogle lande er udbredelsen af Facebook oppe på næsten 85 procent, men det er stadig næsten 95 procent af befolkningen, som bruger sms eller chat-apps.

Derfor tvang vi ALLE til at skifte
Men hvorfor tvinge alle til at skifte til Facebook's messeging-app?

I lang tid var det frivilligt, som man ønskede at bruge messenger-appen eller forblive i Facebooks oprindelige app, hvilket der har været en stor procentdel, som ønskede.

"Grunden til "tvangen" er, at vi ønsker at yde den bedste service, som er god for alle. Vi bygger til det samlede community og ønsker ikke at dele det op på forskellige platforme. Messenger-appen er langt hurtigere og bedre bygget til chat, så du ser, læser og svarer langt hurtigere på dine beskeder, end du ville gøre i Facebook-appen, " siger Mark Zuckerberg.

"Vi ved dog godt, at vi har en masse tillid, som vi skal indhente ved at bevise, at denne app giver en så meget bedre oplevelse, men vi tror på det, og vi har sat vores dygtigste udviklere på netop Messenging-appen for at det skal ske, tilføjer Mark Zuckerberg.

Kampen om at fange messaging-brugerne er for alvor i gang.

Facebook købte tidligere på året en af deres største konkurrenter, WhatsApp for over 96 milliarder kroner og har yderligere forsøgt sig med at opkøbe billedchat-appen Snapchat for 16 milliarder kroner, men Snapchat takkede nej.

Du kan læse mere om hele messaging-kampen her.

Video fylder alt om 5 år

Under samme Q&A forklarede Mark Zuckerberg også, at vido i stigende grad vil fylde på Facebook. 

"Om fem års tid vil Facebook hovedsageligt bestå af video, " forklarede Mark Zuckerberg. 

Svaret kom i forbindelse med et spørgsmål vedrørende den store mængde foto, som stadig findes på Facebook, og om Facebooks infrastruktur vil kunne holde til de massive mængder data, som hver eneste dag flyder ind over siden.

Her forsikrede Zuckerberg, at deres datacentre sagtens kan klare det, og at den fremtidige udfordring mere lå i at klargøre sitet til at kunne håndtere de gigantiske mændger video, som Facebook spår. 

Læs også: 

Gider du ikke Facebooks Messenger-app? Sådan undgår du app'en og sparer strøm på mobilen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra DE-CIX

    Opbygning af en ny netværksstrategi for virksomheder

    Virksomheder vokser hurtigt ud af deres gamle IT-systemer pga. hastig digital innovation og nye AI-understøttede forretningsløsninger.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Steen Nyrup Pedersen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Cyber Security Consultant hos Trifork A/S. Han er uddannet IT-Teknolog og er professionsbachelor i IT-sikkerhed. Nyt job
    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job