Adobe på strandhugst blandt utilfredse Apple-brugere

Adobe udnytter på snedig vis, at Apple tager livet af foto-applikationerne Aperture og iPhoto og i stedet lancerer en ny fælles løsning om nogle måneder.

Artikel top billede

Apple har valgt at droppe Aperture-softwaren, så nu vil Adobe have kunderne over på selskabets Lightroom.

Adobe er klar med et nyt migreringsværktøj, så brugerne af Apples Aperture og iPhoto nemt kan skifte til Lightroom, Adobes tilsvarende løsning til fotografer. 

For nogle måneder siden meddelte Apple nemlig, at selskabet stopper den videre udvikling af de to foto-applikationer Aperture og iPhoto.

Det er Apples løsninger til henholdsvis de professionelle fotografer og foto-entusiaster, men Apple ønsker nu i stedet at tilbyde én fælles foto-løsning.

Derfor kommer selskabet med en ny app, Fotos, i 2015, der samtidig understøtter et foto-bibliotek i Apples iCloud og også findes til iOS.

"Når Fotos til OS X frigives næste år, vil brugerne kunne migrere deres eksisterende Aperture-biblioteker til Fotos til OS X," har Apple forklaret.

Spørgsmålet er dog, om særligt Aperture-brugerne ikke snarere kommer til at migrere til Adobes Lightroom end den nye løsning fra Apple?

Adobe klar til at nuppe kunderne

Allerede kort tid efter Apples beslutning var Adobe klar til at fiske efter nye kunder:

"Kort sagt fordobler vi vores investeringer i Lightroom og den nye Creative Cloud Photography plan, og du kan vente at se en omfattende roadmap og hastig innovation til desktop, web og device workflows i de kommende uger, måneder og år," lød det i et blogindlæg.

"Vi fortsætter også med at investere aktivt i iOS og OS X-platformene, og vi vil hjælpe interesserede iPhoto- og Aperture-kunder med at migrere til vores omfattende løsninger på tværs af desktop, device og web workflows."

Hjælpen til at migrere fra Aperture til Lightroom er nu for alvor klar fra Adobes side.

Selskabet har netop lanceret Lightroom i version 5.7 - og med den version kommer også et konkret migrerings-værktøj til de utilfredse Apple-brugere.

"Har integreret et værktøj til at importere billeder fra biblioteker i Apple Aperture og Apple iPhoto til Lightroom," skriver Adobe om Lightroom 5.7.

Tidligere har man kunne hente plugins til dette arbejde, men ved at integrere værktøjet i Lightroom øger Adobe indsatsen for at udnytte den uvished og utilfredshed, der er blandt mange Apple-brugere i øjeblikket.

Ikke godt nok, Apple!

Beslutningen om at droppe særligt Aperture har nemlig fået brugerne til at hive de helt slemme gloser frem:

"Det er det værste, Apple har gjort imod mig personligt i de sidste 25 år, hvor jeg har brugt deres produkter," lød en kommentar for nogen tid siden fra Aperture-bruger i en debattråd i Apples support-forum..

"Apple skylder os i det mindste at fortælle, om Fotos vil blive en pro app, og om den vil have mindst lige så mange funktioner som Aperture," skrev en anden person på Apples support-side.

Selvom Apples nye styresystem, Yosemite, blev frigivet dette efterår, kommer den nye Fotos-app først i starten af 2015.

For mange Aperture-brugere er problemet måske ikke så meget, at der kommer en ny løsning fra Apples side, men snarere, at Apple kun har afsløret meget lidt om, hvad den nye løsning vil kunne bruges til at de professionelle fotografer.

Læs også:

Undren og vrede over at Apple dropper foto-software

Apples brud med fortiden: Her er den nye Mac-bruger

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28 april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse