Undgå bløde pakker: Her er seks fede it-bøger som du bør ønske dig

Den bedste måde at imødegå de frygtede bløde pakker er forsvare sig med en velspækket ønskeliste. Computerworld har samlet seks læseværdige bøger - alle med it som omdrejningspunkt.

Artikel top billede

Den bedste måde at imødegå de frygtede bløde pakker er at forberede sig. Enten ved at få udarbejdet den ønskeliste, som din bedre halvdel har plaget dig for siden oktober, eller ved den skudsikre metode: Købe gaver til sig selv.

Og mens nettet flyder over af gode tilbud, så er juleferien måske der hvor du kan få hvilet ud og få læst lidt.

Derfor har Computerworld samlet 6 gode bud på it-relaterede bøger, som du burde ønske dig - eller bare se at få købt selv. 

Der er ikke tale om direkte fagbøger - men i stedet om bøger med it som omdrejningspunkt eller underliggende tema.

Under alle omstændigheder så er de gode, så det er bare med at få dem på ønskesedlen før familien (igen) køber undertøj til dig i stedet.


1. Hanekamp - da krigen brød ud mellem Apple og Google

Før Android-telefonerne var Apple og Google allierede i krigen mod Microsoft. Og Steve Jobs plejede at gå lange ture med de to Google-stiftere Sergey Brin og Larry Page hvor de talte om livet, it-mulighederne og hvordan de skulle få ram på Windows-giganten.

Det venskab blegnede dog hurtigt da Google købte det første basale Android-system - i øvrigt efter at Android-opfinderen var blevet grint ud af Samsungs hovedkvarter får uger før.

Det kan lyde lidt tørt, men det er det langt fra. For forfatteren Fred Vogelstein har fået adgang til kilder, citater og historier som man normalt aldrig hører - det er med til at man læser bogen som en moderne thriller.

Hanekamp - da krigen brød ud mellem Apple og Google er skrevet af Fred Vogelstein og udkom i 2013.


2. Store drømme - små mirakler. Historier fra den danske spilbranche

Der udvikles mere end 200 danske spil om året og spilbranchen beskæftiger 700 fuldtidsansatte. Det er med andre ord ikke bare en lille bolchebiks, men et sted hvor der både skabes penge og eksportsuccesser.

Det er blandt andet den historie som Jesper Krogh Kristiansen fortæller i sin bog om de sidste godt og vel 14 år i den danske spilbranche. Det gør han med udgangspunkt i fire firmaer - blandt andet Deadline Games og Io-interactive - med afstikkere til information om offentlig støtte af spilindustrien og mere information om branchen.

Selvom bogen er på blot 88 sider, så kan man mærke at forfatteren er godt inde i det danske spilmarkedet og spilbranche, og formår at forklare både hvordan branchen er bygget op og hvordan den del af den danske it-verden er skruet sammen - og samtidig får fortalt de skæve historier om successer og nederlag, som ofte står og falder med anmeldernes dom.

Bogen er på 88 sider og udkommer d. 17. december. Den kan forudbestilles hos forlaget Character her. Skrevet af Jesper Krogh Kristiansen.


3. Hatching Twitter: A True Story of Money, Power, Friendship and Betrayal

Det er New York Times dygtige techjournalist Nick Bilton, som i "Hatching Twitter" går bag om stiftelsen af et af dette årtis mest betydningsfulde techvirksomheder.

Bogen er både dramatisk og velskreven - og fortæller historien om, hvad der sker, når venskaber kolliderer med penge, magt og personlig stolthed.

Her er der både drama og intriger mellem de fire stiftere Evan Williams, Biz Stone, Jack Dorsey og Noah Glass - som sammen lynhurtigt blev både rige og kendte. Men som endte med at bekæmpe hinanden. 

Et tema vi allerede så sat på spidsen i filmen The Social Network om Facebook-stiftelsen.

Hatching Twitter er på 320 sider. Den udkom i 2013 og er skrevet af Nick Bilton.


4. Minecraft - Klodser, pixels og kunsten at lave kassen

Når Notch - som den svenske opfinder af spilsuccessen Minecraft kaldes - gik i seng, så vågnede han op næste dag til tusindvis af dollars på sin konto. Hver nat. Og selvom hans spil stadig var i beta.

For Minecraft var en succes allerede inden det ramte millioner af børns (og voksnes) computere. Et eller andet i den fuldstændig åbne mineralrige spilleverden befolket med zombier, landsbyboere og grise  ramte folk fuldstændigt rent - og millionerne trillede ind på Notchs konto.

Selve historien om Minecraft og Notch er en klassisk rags-to-ritches historie, hvor den fattige spiludvikler pludselig rammer guldåren - og nærmest bliver skræmt af sin egen succes. Men det er også en spændende historie om både penge og spilbranchen - specielt hvis man er en af de mange millioner Minecraft-spillere, eller bare vil prøve at forstå hvorfor ens børn finder spillet så uimodståeligt.

Selve bogen er meget teksttung og kunne have brugt at lidt mere læsevenligt setup, men historien er der ikke noget galt med.

Minecraft - Klodser, pixels og kunsten at lave kassen  er skrevet af Daniel Goldberg og Linus Larsson. Den udkom i 2013.


5. Gør kunden god igen - Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder 

For er par uger siden var jeg i Fona for at bytte en film min søn havde fået til sin fødselsdag. I stedet ville jeg betale mere for en anden vare.

Fonas politik kræver man har bon med. Det havde jeg ikke, men påpegede stilfærdigt at der jo stod både Fona og pris på den forseglede film.

I stedet for at forklare mig reglerne henviste butikschefen til at jeg nok havde stjålet filmen på en hylde. Det tog jeg lidt tungt og forlod Fona - og gik hjem og postede en underholdende historie om den grove behandling i Fona på Facebook. 

Det er blandt andet den situation, hvor butikschefen går i baglås og fornærmer en mangeårig kunde som Søren Bechmann og Pernille Hirshals arbejder med i deres grundige bog om utilfredse kunder - og ikke mindst kunsten at gøre dem gode igen. 

Det er måske knapt så it-rettet, men med kunder og brugere på mail, Facebook, Twitter, Trustpilot og 12 andre platforme så er chancen for at én sur kunde breder sig som ringe i vandet mangedoblet.

Gør kunden god igen handler derfor både om at undgå at situationen eskalerer - og hvad du gør når det først er gået galt.

Bogen er rigtigt illustreret - og måske en smule teoretisk - men også fuldt af gode eksempler og ideer til hvordan man etablerer og driver processer og programmer som håndterer de sure kunder som er en del af det, at drive en virksomhed.

Gør kunden god igen - Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder er skrevet af Søren Bechmann og Pernille Hirshals. 215 sider. Udkom i august 2014. 


6. William Gibson: Distrust That Particular Flavour 

Kender du amerikanske William Gibson er det sandsynligvis fra cyberpunk-romanerne Neuromancer, Count Zero og Mona Lisa Overdrive.

Men Gibson har de seneste 10 år skrevet romaner som Spook Country, der foregår i vores nære fremtid og har temaer som teknologi og overvågning som omdrejningspunkt.

De er også absolut læseværdige, men vi synes også du bør ønske dig Distrust That Particular Flavor, som er en samling af Gibsons artikler og kronikker fra 1980´erne og op til 2010.

I alt 26 selvstændige historier er inkluderet og i mange af dem tager Gibson, som ikke selv er specielt teknisk, vores forhold til teknologi op og behandler på en vidende og velskrevet måde.

Bogen er på 272 sider og udkom i 2012. Skrevet af William Gibson.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job