Først smadrede hackerne Sony - men nu går Sony i modangreb

Sony Pictures Entertainment svarer igen på det store hackerangreb, som blandt andet betyder, at selskabet film bliver piratkopieret ét væk. Selskabet tager selv hackernes metoder i brug i et modangreb.

Artikel top billede

Under angrebet mod Sony Pictures frembragte hackerne dette kranie på selskabets computere.

Sony Pictures Entertainment er stadig i gang med at slikke sårene efter det store hackerangreb, som selskabet blev ramt af i slutningen af november.

Helt knockoutet er selskabet dog ikke, for tilsyneladende er det nu gået i modangreb på de it-kriminelle.

Recode skriver, at Sony netop nu foretager denial of service-angreb på de sider, hvor selskabets stjålne data ligger tilgængelige.

Mediet baserer historien på to kilder med direkte kendskab til sagen uden dog at komme nærmere ind på, hvem det er.

Skal man tro Recode, anvender Sony cloud-løsningen Amazon Web Services, der blandt andet har datacentre i Tokyo og Singapore, til at udføre modangrebet.

Idéen med et denial of service-angreb fra Sonys side ville naturligvis være at sikre, at pirat-tjenesterne ikke fungerer, så de ulovlige downloads den vej rundt kan bremses.

Koster Sony kassen

Det er blevet anslået, at angrebet mod Sony Pictures Entertainment medfører en udgifter og tab for virksomheden for 100 millioner dollars, omkring 600 millioner danske kroner.

Flere af selskabets film er efter hackerangrebet blevet frit tilgængelige på diverse pirat-sider. Eksempelvis blev det allerede i sidste uge anslået, at storfilmen Fury med Brad Pitt var blevet downloadet over en halv million gange.

Under angrebet så Sony sig nødsaget til at lukke for firmanetværket, og siden er det blevet afsløret, at den malware, der er i spil, kan slette alle data på ofrenes maskiner.

Sony Pictures Entertainments medarbejdere har også mærket konsekvenserne af angrebet, da hackerne efterfølgende er begyndt at sende beskeder direkte til medarbejdere i selskabet, hvor de og deres familier bliver truet.

Det er hackergruppen Guardians of Peace, der hævder at stå bag angrebet mod Sony, og den har også været fremme med nye trusler mod Sony.

"At fjerne Sony Pictures fra planeten er et meget lille stykke arbejde for vores gruppe, der er en verdensomspændende organisation. Og det, vi har gjort indtil nu, er kun en lille del af vores videre plan," lød beskeden blandt andet.

Sony Pictures Entertainment har selv betegnet angrebet som "uden fortilfælde," "en forbrydelse uden sidestykke", og selskabet mener, at det er udført af "en organiseret gruppe."

Hackerne har påstået, at de ved angrebet mod Sony fik fat i 100 terabyte data - blandt andet budgetter, finansielle informationer og film. Ifølge Recode ligger en del af dette i dag blandt andet på en fildelingsside som PasteBin.

Sony har ikke kommenteret på historien om, at selskabet nu forsøger at oversvømme piratsiderne via et denial of service-angreb.

Læs også:

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S