Microsoft klar med nye Office 365-værktøjer: Sådan skal du analysere data

Microsoft frigiver nye funktioner og værktøjer til Power BI, der er en del af Office 365. Se her, hvordan selskabet vil levere data-analyser til brugerne.

Artikel top billede

Microsoft fortsætter med at udvikle sit Power BI til Office 365. 

Løsningen, der er kædet sammen med Excel og designet til, at brugerne selv skal kunne finde ud af at analysere og visualisere de relevante data, får nu helt nye funktioner.

I et blogindlæg skriver Microsoft, at de nye funktioner er tilgængelige som preview - og det drejer sig om nye dashboards, understøttelse af andre SaaS-løsninger, en ny iPad-app og muligheden for at have direkte forbindelse til lokale SQL Server-services.

For helt almindelige slutbrugere ser særligt de nye dashboard-muligheder interessante ud. 

"Brugerne kan skabe personaliserede dashboards til at monitorere deres mest vigtige data. Et dashboard kombinerer on-premise og cloud-data i et enkelt billede, der giver et ensartet indblik på tværs af organsationen, uanset hvor data stammer fra," forklarer selskabet. 

Grundlæggende lader dashboards i Power BI brugerne få et visuelt overblik over de vigtigste data, som man så kan tilgå i det daglige.

Det kan eksempelvis se sådan her ud:

Microsoft skriver samtidig, at Power BI nu giver mulighed for, at man kan koble løsningen sammen med andre SaaS-løsninger - eksempelvis Salesforce, Zendesk og GitHub.

Flere løsninger vil komme til i de kommende måneder.

Det betyder, at man eksempelvis vil kunne tilgå Salesforce-data direkte fra Microsofts Power BI.

iPad-app frigivet

Endelig er Microsoft i gang med at udvikle en stribe apps til Power BI - og nu er den første frigivet til Apples iPad, skriver selskabet.

"Alle Power BI mobil-apps gør brugerne i stand til at dele indsigt og at samarbejde med kolleger, så de kan træffe beslutninger med det samme fra hvor som helst, når som helst."

Det er desværre endnu kun brugere i USA, der har adgang til de nye Power BI-værktøjer, men Microsoft oplyser, at de rulles ud globalt i de kommende måneder.

Et BI-marked i vild vækst

Det er ikke uden grund, at Microsoft har så travlt med at føje nye funktioner til Power BI. IDC vurderer, at markedet for business analytics software vil opleve en årlig vækst på 9,7 procent frem til 2017.

IDC forklarer det med det vedblivende behov for bedre og hurtigere værktøjer til beslutningstagning baseret på data.

"Dette har sammen med den markante interesse i big data været med til at bringe teknologien ind på mange lederes agendaer," lyder det blandt hos IDC.

Det er da heller ikke kun Microsoft, der arbejder på at gøre dataanalyserne mere visuelle og på at give helt almindelige slutbrugere mulighed for at trække data fra de nødvendige kilder og præsentere dem på en overskuelig måde. 

Visuelle data-præsentationer vinder hastigt frem hos mange producenter, har rådgivningsfirmaet Deloitte konkluderet i en rapport om trends inden for data-analyser i 2014.

"Fra discovery og visual exploration til identificering af mønstre og sammenhænge; nutidens visualiserings-værktøjer bekræfter let talemåden, at et billede er mere værd end tusind ord. Eller, i dette tilfælde, tal," forklarede Deloitte blandt andet i rapporten.

Læs også:

BI som du aldrig har prøvet det før: Her er de nye løsninger

Er regnearkets tid forbi? Sådan analyserer vi data i dag

Her er Microsofts BI til Office 365: Sådan fungerer det

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen