Samsung kan være ved at købe BlackBerry

Ifølge velanset nyhedsbureau forhandler Samsung med BlackBerry om en mulig fusion. Nej, vi gør ej, lyder det fra selskaberne. En fusion ville dog give god mening for begge parter.

Artikel top billede

Det har givet store dønninger på aktiemarkedet, at det normalt velsansete nyhedsbureau Reuters onsdag kunne meddele, at Samsung er i gang med at forsøge smartphone-producenten BlackBerry for godt 47 milliarder kroner.

Reuters citerer unavngivne kilder for nyheden og skriver også, at Samsung er meget interesseret i at overtage BlackBerrys patent-portefølje.

BlackBerry var engang langt fremme på smartphone-området, men har i de senere år været i massiv krise, mens ikke mindst Samsung og Apple er buldret frem.

Det har været svært for selskabet og dets investorer at se nogen udvej på krisen og se nogen måde, hvorpå BlackBerry igen kunne blive en tung spiller på aktiemarkedet.

Aktiekurs steget 30 procent

Med disse langvarige bekymringer for fremtiden i håndtasken, har aktiemarkedet reageret særdeles positivt på den mulige udsigt til en overtagelse af mægtige Samsung.

Umiddelbart efter nyheden blev bragt af Reuters, steg BlackBerrys aktiekurs nemlig næsten 30 procent.

Og hurtigt efter udsendte BlackBerry og Samsung en meddelelse om, at de to selskaber overhovedet ikke drøfter en mulig sammenlægning af de to selskaber.

"Forlydender om et opkøb er grundløse," lød det i en meddelelse fra Samsung.

Samme melding kom fra BlackBerry, der holder til huse i Ontario i Canada.

"BlackBerry er ikke involveret i drøftelser med Samsung med henblik på en mulig overtagelse af BlackBerry," skriver selskabet.

Samsung kunne ellers godt have brug for en blodtransfusion, efter selskabet i de seneste fem kvartaler har oplevet faldende indtjening.

Det kan du læse mere om her: Samsung i krise: Indtjening styrtdykker - kan billige telefoner redde selskabet?

Selv om BlackBerry i de senere år har mistet sit fodfæste, er selskabets fortsat teknologisk langt fremme inden for ikke mindst sikkerhed og omdømme på erhvervsområdet, hvor mange direktører og topchefer fortsat har stor tillid til mærket.

Blandt andet har BlackBerry stadig en del sikre data-centre rundt omkring, og sikkerheds-aspektet har altid stået i højsædet for selskabet.

Blandt andet sværger den amerikanske præsident Barack Obama fortsat til BlackBerry.

Det kan du læse mere om her: Derfor bruger Thorning og Obama ikke iPhone og Android-telefoner

BlackBerry har desuden lagt sig i selen for at komme tidligt i gang med at udvikle løsninger til det spirende Internet of Things.

I dag anvendes selskabets QNX-styresystem således alleredei en del intelligente løsninger som eksempelvis Ford's kommende generationer af Sync in til selskabets biler samt forskellige industrielle løsninger.

Det er kun nogle måneder siden, at der var rygter fremme om, at kinesiske Lenovo ligeledes var i færd med at købe BlackBerry.

Det kan du læse mere om her: Kinesere lurer på at købe Blackberry i denne uge

Læs også:

Derfor satser Novo Nordisk fortsat på 4.000 [b]BlackBerry-smartphones

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software[/b]

Ny rapport: BlackBerry er færdig - skynd dig at finde en anden leverandør

Planen er klar: Sådan vil BlackBerry gøre comeback

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Lenovo

    Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

    AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

    Aller Leisure A/S

    Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Green Power Denmark

    It-chef med udviklingsfokus

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job