Det er 2015, og forandringens vinde er ubønhørligt taget til.
Stød af omvæltning er godt på vej i hverdagen, og de fleste fornemmer, at en kaotisk orkan trækker op i vores samfund.
I næste uge fra den 21. til 24. januar mødes verdens magthavere - både de folkevalgte og markedsvalgte - til det årlige über-kaffemøde i den schweiziske by Davos-Klosters.
Mødets overskrift er "The New Global Context," og dagsordenen er en lang opremsning af de tiltagende tegn på kaos som for eksempel:
Nye geopolitiske trusler
- Renternes udvikling.
- Manglende tiltro til offentlige organisationer og virksomheder
Konsekvenser af klimaforandringer.
- Betydning af et globalt generationsskifte fra samfund med ens værdigrundlag til samfund drevet af enkeltsager, som medfører sekterisme, populisme og nationalisme.
- Videnskabens og teknologiens muligheder for at katalysere forandringer.
Central måde
I vores lille, velstående og relativt harmoniske kongerige langt mod nord er udnyttelsen af informationsteknologiens muligheder allerede blevet en central måde at håndtere nogle af de økonomiske, demografiske og fysiske forandringer, der river og rusker i planeten lige nu.
Vi prøver benhårdt at effektivisere og innovere lidt mere end de andre lande, så vi kan forbedre og bevare konkurrenceevnen og dermed vores samfund "intakt".
Digitaliseringen er blevet et nationalt forandringsprojekt, hvor mobile teknologier, cloud-løsninger, big data og social teknologi bliver købt, implementeret og brugt til at skabe forandringer. Men samtidig - og ganske uden at være en del af intentionen - ændrer forandringsprojektet magtbalancen i organisationer og samfund, hvilket alt andet lige former fremtidens digitale ledelse.
Old Power vs. New Power
I december skrev de digitale tænkere Jeremy Heimans og Henry Tims artiklen "Understanding New Power" i Harvard Business Review.
I hele træskolængder beskriver de to kampen mellem Old Power - en isoleret, fastholdende og jalousi-skabende magt for de få - og New Power - en åben, udviklende og samarbejdsskabende magt for de mange.
Det er modpolerne i en udvikling, hvor selv de mest skeptiske kan se, at begreber som videndeling, åbne standarder, open source, sociale medier, deleøkonomi og så videre langsomt, men sikkert vokser ud af New Power.
I min optik forklarer det også meget bedre, hvorfor de gamle magtstrukturer i parlamenter og på direktionsgangene oftere ser ud til at resultere i beslutninger, der virker hovedløse og uden forbindelse til de borgere og markeder, som de var tiltænkt at tjene.
Heimans og Tims' artikel beskriver en deltagelses-skala for New Power med fem punkter. Fra godt gammeldags forbrug over at dele, forme, finansiere (både økonomisk og "likes") til at producere og medeje værdier som i for eksempel Wikipedia.
Stjernerne i New Power findes ikke overraskende i digitale fænomener som Facebook, Wikipedia og LinkedIn.
Men også i en af digitaliseringens mest succesfulde mediehistorier, The Huffington Post, og i så forskellige amerikanske politiske bevægelser som Tea Party-bevægelsen, Præsident Obamas valgkampagne og Occupy-bevægelsen.
Tre bevægelser præget af græsrødder, deltagelse og videndeling.
Et eksempel i artiklen på en bevægelse fra Old Power til New Power er et andet digitalt fænomen: TED Talks.
TED, som står for Technology, Entertainment, Design, var oprindeligt en Old Power-deling af udvalgt viden.
Men med modellen TEDx-bliver denne videndeling nu organiseret lokalt i en New Power-ånd.
Åbenhed, videndeling og inddragelse er allerede gode dyder i den nordiske ledelsesånd.
Men i digitaliseringen fyrer New Power lige nu op under forandringernes bål i hele verden.
Så ledere i det lille kongerige højt mod nord skal arbejde målrettet med New Power for at undgå, at alle de kendte strukturer brænder ned til grunden.
Omvendt åbner udviklingen også et nyt globalt vindue for erfarne digitale danske ledere.
