Dansk sikkerhedsfirma udsat for hævnangreb: Fik 400.000 mails fra hackere

Hackere svarer igen mod dansk sikkerhedsfirma, der arbejder på at lukke et botnet. Torsdag blev angrebet sat ind med 400.000 e-mails til den danske it-sikkerhedsfirma.

Artikel top billede

Fik I mange mails i går?

"Ha, ha. Det tror jeg roligt, at man kan sige," lyder det fra Peter Kruse, der er teknisk direktør i it-sikkerhedsselskabet CSIS.

Torsdag 30. januar blev der nemlig sendt 400.000 mails til det danske sikkerhedsfirmas mailserver.

De mange mails blev sendt som en lille hilsen til CSIS for selskabets arbejde med at ødelægge et botnet.

"De it-kriminelle, som står bag netbanktyven Dyreza og et tilhørende botnet, valgte at svare tilbage på en operation, som CSIS i går gennemførte, og som havde indflydelse på driften af deres botnet," fortæller Peter Kruse.

"Vores operation var en såkaldt 'probe', hvor vi løbende vurderer, hvor modstandsdygtigt et botnet er overfor forskellige former for 'takedowns' fra vores side. Vi lagde deres botnet ned i et par timer, og det fik altså konsekvenser for os på mail-fronten," fortæller han.

Som et direkte svar på den aktion, valgte Dyreza nemlig at svare igen ved at indsætte CSIS som afsender i et massivt spamrun.

Blev udsat for et Joe Job

Denne type angreb går under betegnelsen et Joe Job, og målet med en sådan manøvre er at overbelaste mailservere ved at indsætte en valid adresse i en spoofet mailheader.

"Det kan sammenlignes med et DDoS-angreb, men rettet mod mailservere."

Ifølge CSIS havde Dyreza bemærket, at den ødelæggende aktion mod deres botnet stammede fra et dansk IP-adresserum.

"Der er ikke så mange i Danmark, der foretager denne type 'takedowns' mod botnet, så det har ikke været så svært at regne ud, at det var vores virksomhed, der stod bag. Det er altså en straffeaktion fra de kriminelle. Vi ved, hvordan vi skal lægge deres botnet ned, og det betyder åbenbart krig," fortæller Peter Kruse.

Læs også: Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

Hvordan blev dette angreb effektivt?

"Selvom vi naturligvis beskytter vores mailservere med blandt andet SPF (Sender Policy Framework) og DMARC (Domain-based Message Authentication Reporting and Conformance), så løfter problemet sig, fordi mange andre mailservere ikke anvender teknologierne. Det gør det så ikke bedre, at afsenderdomænet ikke eksisterer (sendt som csis.dik).

Angrebet fra Dyreza kan teknisk sammenlignes med et DDoS-reflektionsangreb idet mailservere, som modtager den uønskede post, vil returnere en fejlmeddelelse. Det sker fordi csis.dk optræder i headeren "Return-Receipt-To". Alle autosvar vil sendes via en legitim MX record og dermed godkendes af SPF.

Der sker altså det, at der bouncer en fejlmeddelelse tilbage til kontakt@csis.dk, der er den konto, som kunder og brugere normalt anvender til kontakt med firmaet.

DMARC er også uden effekt da, der anvendes et ikke-eksisterende domæne (csis.dik) som afsender.

"Dette angreb er effektivt, fordi mange mailservere ikke er konfigureret forsvarligt, og det reflekterer direkte tilbage til vores mailserver," siger han.

Angrebet mange gange

Derfor blev CSIS altså bombet med henved 400.000 mails i løbet af ganske kort tid.

"Mange af beskederne blev dog filteret fra i vores mail firewall, men der slap cirka 15.000 mails igennem, før vi fik lukket helt ned, så der har været lidt oprydning her til morgen," fortæller han grinende.

Men der er ikke sket nogen skade efter angrebet, fortsætter han.

"Når man piller ved de it-kriminelles økonomi, bliver de vrede. CSIS har tidligere været udsat for denne og andre typer modangreb fra it-kriminelle, og det er ikke utænkeligt, at det vil ske igen. I mellemtiden vil vi fortsætte vores bestræbelser på at nedskyde botnet og opspore it-kriminelle, så de kan retsforfølges for deres ugerninger," siger Peter Kruse.

Kun en enkelt gang har firmaets webside været i knæ.

"I dag har vi flere separate linjer, så vi kan trykke på en knap og skifte, hvis der er belastning på en linje. I 2004 var vi dog ramt af et massivt DDoS-angreb, hvor vi gik ned. Der kom millioner af forespørgsler på en gang, og det kunne vi ikke håndtere på det tidspunkt. Der måtte vi ned."

Læs også:
Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S