Om en generation eller to sidder de og griner af vores blinde tro på at it løser alt

Jeg elsker it. Men den blinde tro på, at hvis bare vi sætter strøm til, så bliver alting meget bedre driver mig til vanvid.

Artikel top billede

Kender du en Lightburn Zeta Sedan? Nej? Det er ellers en innovativ australsk bil fra 1963.

Har man arbejdet længe nok med teknologi, så ved man, at "innovativ" kan betyde mange ting.

I det her tilfælde betyder det, at du skal putte din tegnebog tilbage i lommen og skynde dig så langt væk fra sælgeren som muligt.

Altså medmindre du tænder på ideen om at have benzintanken monteret under instrumentbrættet, intet bakgear og kun to døre.

Ved lanceringen slog producenten på bilens sikkerhed. Blandt andet kunne børn sikkert opholde sig bag i bilen uden risiko for at falde ud.

Ingen bagklap og vinduerne kunne ikke åbnes

Desværre stammede lige den feature fra det faktum, at bilen ikke havde en bagklap eller vinduer, som kunne åbnes - i stedet skulle al bagage ind gennem de meget små fordøre, hen over bagsædet for til sidst at havne i bagagerummet.

Har jeg nævnt, at da Zeta'en endelig kom på markedet i Australien, skete det samtidig med den ikoniske Mini? - som kostede blot 100 dollar mere.

Men som til gengæld havde en bagklap. Og en benzintank, som ikke var placeret 40 centimeter fra dit ansigt.

Andre innovative løsninger, vi er sparet for, er Ford Nucleon, som skulle have været drevet af en lille atomreaktor.

Tænk over det næste gang, du bandende sidder i kø på grund af et uheld - med en Nucleon havde uheldet udraderet hele nabolaget. I 1.000 år.

Men det er alt for nemt at grine af fortidens synder, mærkelige frisurer, kiksede tøjstil og ideer om fremtidens - atomdrevne - teknologier.

Om en generation eller to sidder der også nogle og griner af os og vores verden.

En af de ting, de for alvor vil grine af, er vores selvsikre tro på, at alting bliver bedre, bare vi blindt anvender it.

De vil - forhåbentligt - for alvor få et sundt grin ud af Københavns Kommunes satsning på en app, som skulle få borgere til at indrapportere diskrimination. En app, som har fået 176 rapporteringer, men som har kostet over en million kroner at udvikle.

Ud over at give vores efterkommere noget at grine af, ligesom vi smiler af forgående generationer, kan Københavns Kommunes app-eventyr forhåbentlig anvendes som skrækeksempel på, hvad der sker, når man kun tænker it - og ikke tænker mennesker og adfærd eller forretning med fra starten.

Heldigvis er lektien ved at blive lært flere steder.

I morgen flyver jeg til London for at høre et stort it-firmas vision for, hvordan vi kontormus kommer til at anvende it i fremtiden. Hvad lederen af firmaets udviklingsafdeling er uddannet som? Hun er antropolog.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S