KMD hæver sit cyberberedskab efter terror-angreb

Weekendens terrorangreb i København øger risikoen for cyberangreb mod virksomheder og offentlige myndigheder. Hos it-firmaet KMD har man hævet det interne cyber-beredskab fra grønt til gult niveau.

Artikel top billede

Som konsekvens af weekendens terror-angreb mod et offentligt debatmøde på Østerbro og den jødiske synagoge i den centrale København har en af landets største it-firmaer, KMD, søndag valgt at hæve sit interne cyberberedskab fra grønt til gult.

Det fortæller KMD's koncernsikkerhedschef Rasmus Theede til Computerworld.

"Vi går op i det, vi kalder gult beredskab. Det er et beredskabsniveau, hvor der stadig ikke er nogle konkrete trusler, men hvor vi forventer, at der kan ske et eller andet. Vi har skrevet ud til vores egen organisation og bedt vores folk om at være årvågne. Så har vi skrevet til vores kunder og fortalt hvad det er det er for nogle sikkerhedsforanstaltninger vi iværksætter. Så har vi vores egen sikkerhedsanalyse-afdeling, som nu er bemandet, og hvor vi holder øje med webangreb, denial of service (DDOS, red.) angreb og anden mistænkelig aktivitet," siger Rasmus Theede.

Han oplyser samtidig, at det øgede beredskab blev indført natten til søndag, efter at KMD blandt andet har rådført sig med Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Tidligere i dag udsendte CFCS en generel advarsel om, at terrorhandlinger, som den i København ofte bliver fulgt op af DDOS-angreb, forsøg på hacking af brugerkonti på sociale medier eller såkaldte defacement-angreb, hvor aktivister planter deres budskaber på virksomheders eller myndigheders hjemmesider.

Rasmus Theede understreger, at KMD indtil videre ikke har observeret mistænkelige aktiviteter eller forsøg på cyberangreb, som kan true den digitale infrastruktur eller KMD's kunder.

"Men det er klart, at vi er i skærpet alarmberedskab. Lige så snart, det sker en af denne her slags begivenheder, ved vi erfaringsmæssigt, at det kan gå ud over vores kunder, som også bliver nervøse. De tiltag, som CFCS har været ude og anbefale, er noget af det samme, som vi har i værksat med det samme," siger Rasmus Theede.

Han fortæller, at KMD benytter det gule beredskabsniveau flere gange om året. Seneste var i forbindelse med terrorangrebet mod det franske magasin Charlie Hebdo. Beredskabet blev også hævet i forbindelse med den meget omtalte Heartbleed-sårbarhed, som skabte frygt for omfattende cyber-angreb på servere over hele verden.

Hos KMD opererer man også med et rødt beredskabsniveau, som træder i kraft, hvis der bliver registreret direkte angreb mod KMD-kunder eller selskabets egen infrastruktur.

Læs også:

Efter terrorangrebet: Center for Cybersikkerhed advarer om angreb på danske hjemmesider

PET-rappport: Ødelæggende it-terror truer os ikke

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job