Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Opdateret: Apple investerer stort milliard-beløb i et nyt dansk giga-datacenter.

Artikel top billede

Apple investerer omkring 12,6 milliarder kroner i at bygge nye datacentre i Danmark og Irland.

Det meddeler selskabet her mandag morgen, og det oplyser samtidig, at det danske Apple-datacenter kommer til at ligge i Viborg-området.

Apple skriver i en pressemeddelelse, at datacentrene bliver 'state-of-the-art', og at de kommer til at køre på 100 procent vedvarende energi.

"Faciliteterne, der er lokaliseret i Galway, Ireland, og i det centrale Jylland i Danmark, vil drive Apples online services, inklusiv iTunes Store, App Store, iMessage, Maps og Siri for kunder på tværs af Europa."

"Vi er taknemmelige for Apples fortsatte succes i Europa og stolte over, at vores investeringer støtter miljøer på tværs af kontinentet," udtaler Apples topchef, Tim Cook.

Vil skabe jobs i Danmark

"Denne betydelige nye investering repræsenterer Apples største projekt i Europa til dato. Vi er begejstrede over at udvide vores aktiviteter og for at skabe hundredvis af lokale jobs og introducere nogle af vores mest avancerede grønne designs af bygninger hidtil."

Ifølge pressemeddelsen fra Apple har selskabet nu 18.300 ansatte i Europa fordelt på 19 lande - og der er kommet 2.000 nye jobs til alene det seneste år.

Selskabet forklarer samtidig, hvorfor lige præcis Danmark er kommet i spil til et datacenter:

Vind-energi er vejen frem

"Som alle Apple-datacentre vil de nye faciliteter køre udelukkende på vedvarende energiressourcer fra dag et."

"Apple vil også samarbejde med lokale partnere for at udvikle nye projekter med vedvarende energi fra vind eller andre kilder, der kan give energi i fremtiden," skriver selskabet.

"Vi tror på, at innovation handler om at efterlade verden bedre, end vi fandt den, og at det er nu, klimaforandringerne skal tackles," siger Lisa Jackson, der er Apples chef for Environmental Initiatives.

Hun fortsætter:

"Vi er begejstrede for at sætte fart på den grønne industri-vækst i Irland og i Danmark og for at udvikle energisystemer, der drager nytte af deres stærke vindressourcer."

Så stort bliver datacentret

De to nye datacentre i Danmark og Irland bliver hver på 166.000 kvadratmeter, og de ventes at kunne gå i drift i 2017.

"I Viborg i Danmark vil Apple eliminere behovet for yderligere generatorer ved at placere datacentret ved siden af en af Danmarks største energiforsyninger."

"Faciliteten er også designet til at kunne udnytte varmen fra udstyr og føre den videre til områdets varmesystem for at hjælpe med at opvarme hjem i nærområdet."

Vildt kapløb i Europa

Det er langt fra kun Apple, der er i fuld sving med at etablere nye datacentre til cloud-løsninger i Europa.

Som vi for nylig skrev, finder der i øjeblikket et vildt cloud-kapløb sted i Europa blandt it-giganterne.

Amazon har netop åbnet et nyt datacenter ved Frankfurt i Tyskland, hvorfra Amazon Web Services (AWS) skal leveres til kunderne. IBM har også gang i en større datacenter-satsning i Europa, hvilket blandt andet Frankfurt har glæde af.

Microsoft har allerede en markant tilstedeværelse i eksempelvis Irland og Holland, og senest har Google meddelt, at selskabet vil bruge næsten 4,5 milliarder kroner over de næste fire år på et nyt datacenter i Eemshaven i Holland.

Men selvom det altså er en generel trend med de nye datacentre i Europa, har Danmark hidtil ikke rigtig været inviteret med til festen hos de internationale cloud-giganter.

Forrester har estimeret, at markedet for public cloud-løsninger i 2013 alene omsatte for omkring 319 milliarder danske kroner på verdensplan.

Det tal vil være steget til hele 1.050 milliarder kroner i 2020.

Computerworld har mere om det nye Apple-datacenter i Danmark senere på dagen.

Læs også:

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

IBM eskalerer cloud-kapløb: Her bygger IBM nye datacentre

Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S