Drupal-stifter rammer plet med 'fremtidens push-internet' - men det er et internet fyldt med problemer

ComputerViews: Drupal-stifter Dries Buytaert varsler med rette en kæmpe omvæltning på internettet. Men fremtidens internet kan skabe et hav af problemer.

Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

ComputerViews: "I de næste 10 år vil vi være vidne til en transformation fra et pull-baseret internet til et push-baseret. Når denne store omvæltning er fuldført, vil internettet forsvinde i baggrunden ligesom vores elektricitet eller vandforsyning. Vi vil glemme, hvad WWW stod for."

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab i et længere blogindlæg fra belgiske Dries Buytaert, som Computerworld skrev om onsdag.

Dries Buytaert er manden bag det populære open source CMS Drupal, der anvendes på millioner af websider verden over - og heriblandt også på en stor del af de mest besøgte danske websider.

Han er trods sine blot 36 år blevet fremhævet som en af verdens mest markante it-innovatører af både MIT Technology Review og Businessweek. 

Med en Ph.d. i datalogi og Drupals verdensomspændende succes på CV'et er belgieren med andre ord ikke en hvem som helst i WWW-sammenhæng. Derfor har hans budskab om fremtidens internet også allerede skabt en del debat.

For Dries Buytaert har fat i noget rigtigt, og hans beskrivelser rammer i det store hele plet. Se eksempelvis denne passage fra hans indlæg:

"Om 10 år fra nu vil vi se tilbage og erkende, at søge-baseret indholdsopdagelse ikke fungerede. I dag er byrden med at finde relevant information lagt over på brugeren, der enten skal indtaste en URL eller foretage komplekse søgninger. Mens de pull-baserede oplevelser måske ikke vil forsvinde, vil push-baserede dominere, da de vil vise sig at være langt mere effektive."

Læs også: Drupal-stifter: En kæmpe omvæltning på vej på internettet

Her ser vi det allerede

CMS-guruen nævner i sit indlæg en række eksempler på, hvordan det push-baserede internet allerede er begyndt at tage over:

  • Flipboard samler og præsenterer eksempelvis relevant indhold fra forskellige websider til brugerne baseret på deres interesser.
  • Smartphonens notifikationer betyder, at man nu ikke så ofte er nødt til at åbne en app for at hente informationerne. 
"Det, folk virkelig ønsker, er at 'tune' ind på information snarere end at skule arbejde for at få informationen. Det sparer tid og anstrengelser, og i det lange løb vinder en forbedret brugeroplevelse altid," skriver Dries Buytaert. 

"I de fleste tilfælde er ‘Vis mig, hvad jeg ønsker' mere brugbart end 'Lad mig søge rundt og se, hvad jeg kan finde'," mener han i sit indlæg.

Men er push altid at foretrække?

Det er svært at argumentere imod Dries Buytaerts beskrivelse af internet-tendenserne.

Men selvom det er den vej, de digitale vinde blæser, er det fremtidens internet, han beskriver, samtidig fyldt med udfordringer og problemstillinger, der ikke nødvendigvis er mindre end dem, vi finder på det pull-baserede internet, som vi altså nu er ved at bevæge os væk fra.

Nyhedsbreve - der på ingen måde er noget nyt koncept - er et eksempel på, hvordan mange internetbutikker og nyhedsmedier forsøger at tilbyde kunderne en push-service.

Håndteres nyhedsbrevene på den rigtige måde, kan de rent faktisk være en god service, men alt for ofte er det bare ikke det, der er tilfældet.

I stedet tæppebombes abonnenterne mere mere eller mindre irrelevante mails.

Problemer er, at afsenderne mangler den grundlæggende forståelse for - og respekt for - at deres verden ikke nødvendigvis er centrum i modtagerens verden, og at deres nyhedsbrev langt fra er det eneste, der havner i brugerens indbakke.

I en mere moderne kontekst har mange allerede fået nok af de push-beskeder på smartphonen, som Dries Buytaert ellers fremhæver som en fremtidens løsning i sit indlæg.

Vi har tidligere skrevet om en undersøgelse fra analysefirmaet Forrester, der har spurgt 598 amerikanske smartphone-brugere på over 18 år, om de vælger at modtage push-notifikationer fra de apps, de downloader?

Hertil svarer kun 21 procent "ja, fra næsten alle".

62 procent siger "ja, fra nogle få udvalgte", mens 17 procent kort og godt siger "nej".

Som Forrester også fremhæver, er der skam gode eksempler på push-glade apps, hvor beskederne giver god mening:

"For nogle typer af apps kan push-notifikationer øge kundernes opmærksomhed i de omgivelser, de befinder sig i, og fjerne behovet for at åbne app'en og hente den relevante information."

Samtidig advarer Forrester dog også udviklerne, for undersøgelsen viser også, "at apps ikke har råd til at sende tankeløse advarsler med høj frekvens til dem, der har tilladt, at de kan forstyrre deres dagligdag."

Læs også: Push-beskederne vælter frem på telefonen: Har det taget overhånd?

Når push-konceptet bliver for meget

Skal man tage den lidt pessimistiske hat på, er netop de "tankeløse advarsler" allerede blevet et irritationsmoment for mange smartphone-brugere, ligesom mange nok også har prøvet af afmelde sig et nyhedsbrev, fordi det var det stik modsatte af den "service", som man ellers signede op til.

Og problemstillingen stopper slet ikke der:

  • Facebook balancerer eksempelvis på en knivsæg med de reklamer, der pushes til brugeren baseret på deres opdateringer. 
  • Twitter-strømmen bærer ofte præg af information-overload, fordi for mange 'tweetere' mener, at alt det, de oplever, er top-interessant for deres followers. 
  • En af de primære årsager til, at Microsofts Vista-styresystem for år tilbage floppede fælt var de evindelige popup-advarsler til brugeren. Det var tænkt som en service, men endte med at smadre brugeroplevelsen.
Det bunder alt sammen i, at afsenderne lider af et 'vi ved bedst'-syndrom eller simpelthen blot ikke formår at sætte sig i brugerens sted.

Hvis man så tager udgangspunkt i Dries Buytaerts beskrivelse af det push-baserede internet, vi er på vej til at få, er det så ikke tvivlsomt, hvor stor en del af internettjenesterne, der vil kunne finde den nødvendige balance?

Man kan forestille sig, hvordan GPS-koordinaterne på smartphonen i stigende grad vil blive brugt til at præsentere brugeren for lokations-baserede informationer, når hun bevæger sig rundt.

Det er i princippet en fin funktion, men det er også en funktion, der kan blive alt andet end en hjælp, hvis det tager overhånd.

Også masser af gode eksempler på push

Dermed ikke sagt, at push-konceptet ikke vil give god mening i mange sammenhænge, for det vil det. 

Mange, der har prøvet at handle på Amazon, har oplevet, hvor præcist anbefalings-motoren rammer plet - og at det faktisk kan være rart at få anbefalet nye bøger baseret på tidligere køb. 

Den samme form for anbefalinger er det, der har ført til Netflix' og Spotifys massive succes. 

På Netflix bliver man konstant inspireret til at se nye serier og film, uden selv at skulle søge aktivt efter indholdet. Det er smart, og det fungerer, fordi det gøres intelligent og med måde. 

Men spørgsmålet er, hvor mange internettjenester, der vil komme til at gøre det så elegant?

Derfor vil push-konceptet vinde

Dries Buytaert berører i sit indlæg, som du kan læse her, også selv nogle af udfordringerne ved det push-baserede internet:

"Mange af jer vil ikke bryde jer om det (i første omgang), men push vil vinde over pull," skriver han og peger på, at sundhedssektoren og uddanelsessektoren gennemgår lignende transformationer med eksempevis teknologier til selv-diagnosticering og personaliserede undervisningsforløb.

"Dette nye paradigme kan blive et meget dramatisk skift, der 'disrupter' mange eksisterende forretningsmodeller; markedsføring, søgemaskiner, app stores, online- og offline-forhandlere og meget mere."

Alt dette har Drupal-ikonet formentlig ret i. Internettet bevæger sig i retning af 'push', og det har det i princippet gjort længe.

Forklaringen er den simple, at det giver god mening at hjælpe internetbrugerne noget mere i det kæmpe univers af informationer, internettet har udviklet sig til.

På papiret i hvert fald.

For den negative konsekvens af push-bevægelsen kan blive, at det ender med at skade mere, end det gavner, fordi afsenderne ikke formår at sætte sig i modtagernes sted.

Og så er en simpel Google-søgning måske trods alt at foretrække?

Ikke desto mindre skriver Dries Buytaert:

"Mens dette kan komplicere livet for mange organisationer, vil det uden tvivl gøre forbrugerens liv mere simpelt og bedre." 

Hvad mener du om fordelene og ulemperne ved push versus pull på internettet?

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af infrastruktur

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Leder af Lokal IT-Servicecenter i Birkerød

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S