Google med overraskende melding: Sadler om med det danske Dart-projekt

Googles danskudviklede programmingssprog Dart blev udråbt til en JavaScript-killer, men nu ændrer selskabet strategi.

Artikel top billede

(Foto: SH Søren Holm)

"Vi lyttede, og i dag annoncerer vi en mere fokuseret strategi for Dart til internettet."

Sådan skriver medstifterne af Googles Dart, danske Lars Bak og Kasper Lund, i et blogindlæg.

Det, de har lyttet til, er udviklernes ønske om bedre integration med JavaScript og om en lettere optimering af deres apps til alle de moderne browsere.

"For at gøre det bedste for vores brugere og internettet, og ikke blot for Google Chrome, vil vi fokusere vores indsats på at kompilere Dart til JavaScript."

"Vi har besluttet ikke at integrere Dart VM (virtual machine, red.) i Chrome. Vores nye webstrategi fører os ind på en sti, der skal levere de funktioner, vores brugere har brug for for at være mere produktive, når de bygger webapps med Dart," lyder det fra Google-folkene.

Ville erstatte JavaScript med Dart

Meldingen er overraskende, da Dart, der efterhånden har nogle år på bagen, netop skulle have en Dart VM i Chrome, fordi Google mente, det var den mest effektive måde at sikre hurtigere web-løsninger på.

Samtidig havde Google ambitioner om, at der skulle indbygges en Dart VM i ikke bare Chrome, men også de andre browsere på markedet.

Beslutningen om at droppe Dart VM i Chrome tjener dog et fornuftigt formål:

"Det simplificerer også test- og udrulnings-scenarierne for vores udviklere, fordi de kan fokusere på én måde at bygge, teste og udrulle deres Dart apps til nettet på," skriver Lars Bak og Kasper Lund.

Dansk projekt

Google præsenterede første gang Dart på en dansk udviklerkonference i Aarhus i 2011, hvor selve udvikingen af Dart også foregik. Siden har programmeringssproget haft god medvind i web-miljøet.

I 2011 blev Dart-projektet af mange opfattet som en mulig JavaScript-killer, men nu er det altså snarere et samspil med JavaScript, der er Googles fokus.

"Vi påbegyndte Dart-projektet, fordi vi mener, at alle udviklere fortjener simpelthed, produktivitet og performance. Vores nye webstrategi gør det lettere for udviklere at udvikle til og for nettet med Dart," skriver Googles danske folk. 

Læs også:

Googles eget programmeringssprog blandt verdens 50 mest populære

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Senior Projektleder til sundhedssektoren

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job