Brikkerne falder langsomt på plads: Sådan bliver det nye Apple-TV

ComputerViews: Rygterne om et nyt Apple-TV bliver formodentligt snart til virkelighed. Se her, hvad vi tror, at der er i vente.

Artikel top billede

ComputerViews: "Apple vil genopfinde måden hvor på du ser tv, og dette er bare begyndelsen."

Sådan sagde Apple-chefen Tim Cook, da han stod på scenen ved den store Apple-præsentation tidligere på måneden.

Ordene faldt, da Tim Cook offentliggjorde, at Apple sænker prisen på sin tv-boks, Apple-TV.

Det er formodentligt en af årsagerne til at få hæftede sig ved hans ord under under en præsentation, hvor det især var Apple Watch og en helt ny Macbook, der satte dagsordenen. 

Men meget tyder på, at Tim Cook her gav et hint om det næste nye produkt i Apples pipeline.

Noget en række rygter gennem den seneste tid ser ud til at bekræfte. 

For i sidste uge kunne John Paczkowski, der er journalist for det amerikanske netmedie Buzzfeed og er kendt for have et indgående kendskab til Apples ageren, fortælle, at Apple er på vej med en ny tv-boks, der vil blive præsentere til den årlige udviklerkonference i San Francisco, WWDC, som finder sted til sommer.

Ifølge Buzzfeed vil den nye boks udgøre en væsentligt opgradering i forhold til det eksisterende Apple-TV, som Steve Jobs i mange år blot betegnede som et "hobby-projekt". 

Startede med at dyppe tåenMed den første tv-boks dyppede Apple tåen i vandet, men det ser nu ud til, at virksomheden langsomt og sikkert bevæger sig ud på dybere vand. 

I Danmark er tv-bokse som Apple-tv og Googles Chromecast blevet mere og mere populære, og i USA nyder bokse som Roku og Amazon-tv og stor popularitet.

Fælles for alle fire er, at de på lange stræk tilbyder den samme ydelse og adgang til de samme tjenester. 


Men ifølge Buzzfeed rygterne vil Apple forsøge at hæve baren betragteligt.

Den californiske virksomheds ambitioner rækker angiveligt længere end til blot at lancere et nyt streamingprodukt.

For Apple handler det snarere om at digitalisere vores dagligstue.

Apps skal spille nøglerolle

En væsentligt del af den ambitioner bliver at etablere en App Store med dertilhørende økosystem, som i dag kender det fra iPhonen og iPaden.

Det vil eksempelvis gøre det muligt at udvikle spil, og dermed kunne give Apple en fod indenfor på konsolmarkedet, men det vil også gøre det lettere for streamingtjenester og tv-stationer at få en plads på Apple-tv.

I dag kan de ikke på egen hånd udvikle og udgive en app til et Apple-TV.

I stedet skal det ske i et samarbejde med Apple.

Eksempelvis har svensk TV4 og de norske kanaler NRK Og TV2 Sumo fået deres egen app på Apple-tv, men der endnu ikke findes nogle danske tv-stationer med apps til Apple-tv.

Tidligere på året ringede Computerworld rundt til en række danske tv-stationer for at høre, hvorvidt de også var på vej med apps til Apple-tv. Her var tavsheden slående, som den ofte er hos virksomheder, der er afhængige af et tæt samarbejde med Apple.  

En af de danske tv-stationer svarede ikke på vores henvendelse som lovet, mens en anden dansk tv-station ikke ønskede at blive citeret for andet end "alle platforme er interessante for os".

Men i fremtiden vil tv-stationen formodentligt frit kunne udvikle apps til Apple-tv, og ifølge Buzzfeed vil den nye boks både indeholde en App Store samt et udviklingsværktøj til apps.

Skal Apple levere flow-tv?

Ved den seneste Apple-præsentation kunne Apple offentliggøre et nyt samarbejde med HBO, der står bag en række af tidens mest populære tv-serier, og hvis der bliver lanceret en App Store til På Apple-tv vil formodentligt kunne se flere af denne type streaming-apps, men det lader til at Apple også har planer om at tilbyde en mere traditionel tv-pakke med såkaldt "flow-tv".

Ifølge Wall Street Journal vil det nye Apple tv-boks give seerne adgang til en kanalpakke bestående af 25 af de største amerikanske tv-kanaler til en pris på omkring 30 til 40 dollar.

Det nye tv-produkt vil formodentligt blive tættere integreret med Apples eksisterende produkter, og det forlyder, at det vil understøtte Apples digitale-assistent Siri, som meget snart kommer på dansk.

Sidste år præsenterede Apple frameworket Homekit, der skal gøre det muligt at integrere smarthome-produkter som eksempelvis digitale lamper, termostater og dørlåse endnu tættere med Apple-produkter.

Ifølge det amerikanske medie The Verge vil det nye Apple-tv angiveligt kunne fungere som en slags hub for produkter, der under støtter Homekit.

Det betyder, at Apple-tv'et hele tiden vil være i kontakt med din Homekit-enheder, og derfor vil du kunne bruge den som et slags mellemstation, der gør det muligt at bruge din iPhone til at betjene bluetooth-styrede smarthome-produkter, selv om du ikke selv er hjemme.

Ambitioner har været kendt længe

Apples ambitioner på tv-området har været kendt længe, og Tim Cook er ved flere lejligheder kommet med en ganske eksplicit kritik af den moderne tv-oplevelse.

Eksempelvis har han i et interview med den amerikanske talkshowvært Charlie Rose sagt, at den moderne tv-oplevelse minder om noget fra 1970'erne, og i 2012 sagde han i et interview med den amerikanske tv-station NBC, at Apple har en "intens interesse" for tv-området.

Læs også:
Ny Stofa-direktør: Set-top-boksen skal væk - alt for besværlig

6 tip: Sådan får du mest muligt ud af dit nye Apple TV

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Chef for SAP-forretningsspecialister

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,