Københavnsk it-cykelprojekt på vej i graven

Fonden bag et højtprofileret bycykelprojekt sætter tommelskruerne på it-firma: Levér de lovede cykler og eller gå konkurs, lyder truslen.

Artikel top billede

14 dage. Det er den frist som it-firmaet Gobike Danmark A/S har fået til at levere 1.400 bycykler, som er en del af et højt profileret københavnsk bycykelprojekt.

Kravet til Gobike Danmark er resultatet af et møde onsdag i By- og Pendlercykelfonden.

Ud over levering af de mange cykler skal Gobike Danmark også levere 80 ladestandere.

Sidst men ikke mindst skal firmaet skaffe en bankgaranti for 18 millioner kroner, som Københavns og Frederiksberg kommuner og DSB indtil videre har udbetalt til firmaet.

Opfylder Gobike Danmark ikke kravene truer fonden med at ophæve samarbejdet. Det kan reelt sende det højt profilerede bycykelprojekt i graven før det - efter flere forsinkeler - for alvor er kommet i gang.

"Hvis vi fortsat skal samarbejde med Gobike Danmark A/S, er de nødt til at levere de bycykler, de har lovet og stille den nødvendige sikkerhed for de betalinger, som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og DSB har foretaget til projektet. Nu får Gobike Danmark A/S 14 dage til at leve op til sine forpligtelser, ellers er vi nødt til at ophæve samarbejdet, " lyder det formand for By- og Pendlercykelfonden, Nikolaj Bøgh.

Gobike Danmark vandt udbuddet om levering af den nye københavnske bycykel tilbage i 2012.

Ud over sadel, styr, dæk og slange er cyklen bestykket med en tablet-computer, som giver den enkelte cyklist adgang til en række services plus at betalingen for brug af cyklen også foregår digitalt.

Kontroversiel ejer

Gobike Danmark ejes af it-manden Torben Aagaard. Selskabet har en række it-profiler som innnovations-guruen Preben Mejer og den tidligere direktør for IBM Danmark, Kim Østrup i bestyrelsen.

Torben Aaagard er blandt andet kendt som en af ejerne bag det kontroversielle sikkerhedsfirma Comendo, som i efteråret 2014 blev solgt til en amerikansk køber.

De aktuelle problemer med levering af de københavnske bycykler kan ifølge flere medier ende med at sende Gobike Danmark ud i en konkurs.

Sker det må By- og Pendlercykelfonden på grund af de manglende bankgarantier stille sig op i køen af kreditorer, og dermed kan de 18 millioner skattekroner i yderste konsekvens være tabt.

Indtil videre kan de brugere, som allerede har tegnet abonnement, benytte de omkring 420 bycykler, som indtil videre er rullet ud i den københavnske trafik, lyder det fra By- og Pendlercykelfonden.

Fondens Nikolaj Bøgh siger, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvad konsekvensen i den sidste ende vil blive for Gobike Danmark A/S og det samlede by- og pendlercykelsystem.

"Det er dog også klart, at vi i den situation selvfølgelig har øje for, hvordan vi kan sikre partnernes værdier i projektet," siger Nikolaj Bøgh.

Læs også:

Er der nogen forbindelse? It-afsløringer kan ramme københavnsk prestigeprojekt

Firma tog DSB-it-chefer med til Thailand

Læses lige nu

    BEC Financial Technologies

    Business analyst (senior)

    Region Sjælland

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Finance Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS