TDC har udsigt til nye kundetab - konkurrenterne er på strandhugst

Kampen om de danske mobilkunder fortsætter for uformindsket styrke, og TDC's konkurrenter støvsuger lige nu markedet for kunder med mod på at prøve et nyt selskab.

Artikel top billede

TDC måtte i 2014 samlet se 113.000 mobilkunder forlade selskabet, og selvom topchef Carsten Dilling har bebudet, at det skal være slut med kundeflugten, ser blødningen ikke ud til at være stoppet helt endnu.

Det er konklusionen fra Sydbank, der har set nærmere på regnskaberne fra 1. kvartal fra Telia og 3, der fortæller en hel del om, hvad vi kan vente os, når TDC senere offentliggør sit kvartalsregnskab.

"Vi forventer, at TDC vil tabe omkring 20.000 private mobilkunder i 1. kvartal 2015," skriver Sydbank i analysen.

"Både teleselskabet 3 og Telia melder om fortsat fremgang i kundebasen i Danmark. Telia viser meget stærk fremgang i kundebasen," lyder forklaringen fra banken, der dog samtidig fremhæver, at 3 kun har beskeden fremgang i kundebasen i kvartalet på 1.000 nye kunder.

Telia skovler til gengælg kunder ind i øjeblikket:

"Telia leverer en fremragende start på året, når der udelukkende ses på udviklingen i selskabets mobilkundebase i Danmark."

"Telia vinder 25.000 nye kunder i 1. kvartal
2015, hvilket er specielt imponerende, da antallet kunder med taletidskort falder med 26.000 i kvartalet. Dermed vinder Telia faktisk 51.000 nye abonnement-kunder i kvartalet, hvilket er en markant acceleration af kundeoptaget i forhold til de foregående kvartaler i 2014."

Presser priserne i bund

Det sidste af de fire store teleselskaber, Telenor, har endnu ikke aflagt regnskab for 1. kvartal.

Men også Telenor, der jo i øvrigt skal fusionere med Telia, forsøger aktivt at støvsuge markedet for kunder, der kan fristes med et godt tele-tilbud.

"Telenor anvender i øjeblikket en aggressiv prisstrategi med delvis subsidiering af nye mobiltelefoner, hvilket har hjulpet selskabet til at vinde mange nye kunder i løbet af 2014. Det er vores vurdering, at denne prisstrategi vil sikre, at Telenor fortsat vil kunne levere fremgang i sin danske mobilkundebase i 1. kvartal 2015," skriver Sydbank.

Banken hæfter sig derfor ved, at TDC ser ud til at blive det eneste af de fire teleselskaber med en tilbagegang i mobilkundebasen i 1. kvartal 2015.

"Teleselskabet 3's yderst beskedne kundeoptag kan dog være en indikation af, at TDC er blevet mere konkurrencedygtig," lyder det i analysen fra Sydbank.

TDC har en plan

Koncernchef i TDC Carsten Dilling har tidligere forklaret til Computerworld, at selskabet i det store hele vil fortsætte den strategi for at stoppe kundeflugten, som selskabet også kørte efter i 2014.

"Vi kommer ikke til at gøre så meget anderledes, end vi har gjort i 14. Vi tror fuldt og fast på, at den position, vi indtager på mobilmarkedet, begynder at virke - og vi ser, at problemet klinger af."

"Det er fordi, vores plan virker," sagde Carsten Dilling tidligere i år til Computerworld.

Læs også:

Carsten Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugten fra TDC stoppes

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Flådestation Frederikshavn

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger it-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S