Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

ComputerViews: En ny dansk telegigant bliver født med sammensmeltningen af Telia og Telenor. Det er TDC, der først og fremmest skal forholde sig til en ny virkelighed.

Artikel top billede

ComputerViews: Onsdag den 3. december 2014 er allerede blevet en historisk dag på det danske telemarked med udmeldingen om, at Telia og Telenor smelter sammen til ét dansk selskab.

Det er dog først, når fusionen træder i kraft, og den nye telegigant reelt er født, at vi for alvor vil få at vide, hvordan det ændrer det danske telemarked.

For det vil fusionen komme til at gøre - og det bliver først og fremmest TDC, der kommer til at skulle forholde sig til den nye virkelighed. 

For TDC vil ikke længere være den eneste store dreng i klassen, mens Telia, Telenor og 3 er udfordrerne i skolegården.

Det nye selskab - Telia & Telenor - får nemlig en størrelse, der nødvendigvis må betyde en ny magtbalance på telemarkedet.

TDC vil stadig være størst, men Telia & Telenor vil også være en rigtig markant spiller. Og det nye selskab vil lugte blod og jagte kunder i en grad, vi hidtil ikke har oplevet på det danske telemarked.

Her er de to nye hovedkonkurrenter

Telenor og Telias nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, og selskaberne vil sammen have en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

TDC's omsætning i det seneste årsregnskab lød på 20,6 milliarder kroner.

Dermed ligger det klart, at TDC skam beholder tronen på trods af fusionen hos Telia og Telenor - endnu i hvert fald.

TDC er over de seneste 10-15 år er skrumpet på en række parametre for at kunne blive en mere slank og agil spiller, der sikrer gode afkast til investorerne.

Nu er situationen således den, at TDC skal forholde sig til, at hovedkonkurrenten, Telia & Telenor, også har en markant volumen og dermed har stordriftsfordele og kan tilbyde mange typer af tele-produkter, hvor der bundles på kryds og tværs og tænkes i familiepakker og store erhvervsløsninger.

Norge og Sverige på jagt i Danmark

Men den egentlige bombe under TDC er ikke at finde i Danmark - men derimod i Norge og Sverige, hvor Telenor- og TeliaSonera-koncernerne har hovedsæde.

I vores nabolande er der således to kæmpe telekoncerner, der nu pludslig har én fælles mission: At vokse, vokse og vokse i Danmark (her tænkes ikke nødvendigvis på antal kunder, men mere på antal kroner, der tjenes per kunde).

Og det vil de være godt rustet til, når først sammenlægningen af de to selskaber er realiseret, og man har opnået de ventede synergieffekter: 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

TDC vil formentlig senere i dag melde ud, at telefusionen er en god nyhed for det danske telemarked, fordi der nu bliver skabt noget stabilitet, og der i det hele taget kommer lidt mere ro på priskonkurrencen, der til tider har truet med at banke bunden ud af markedet.

Det er sandt -  og det er også grunden til, at TDC-aktien stiger her i kølvandet på fusions-nyheden.

Men TDC ved samtidig også godt, at selskabet nu får en ny konkurrent med langt større muskler at forholde sig til.

TDC skal nu i gang med at lægge en strategi for, hvordan man forsvarer sig mod den nye, store dreng i klassen.

Det vil ske uden panik i stemmen og med udmeldninger som "en god dag for det danske telemarked."

Men mon ikke at der trods alt - bag persiennerne hos TDC - vil være lidt svedige håndflader hos topchef Carsten Dilling?  

Hvad med 3?

Teleselskabet 3 skal naturligvis heller ikke overses på en dag som denne. I perioden 2003 til 2009 tabte 3 mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark, men selvom 3 i mange år havde det svært i Danmark, er selskabet i dag rigtig godt kørende.

Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner.

Og faktisk luftede 3's direktør Morten Christiansen tidligere i år over for Computerworld idéen om, at det måske kunne blive 3, der endte med at købe enten Telia eller Telenor.

"Den officielle holdning, koncernen har, er, at vi køber op. Vi er ikke til salg. Vi vil gerne købe," lød det fra 3-direktøren.

Sådan blev resultatet altså ikke, men selvom det endte med at blive Telia og Telenor, der slog sig sammen i Danmark, er 3 i dag så sund en forretning, at selskabet umiddelbart ikke får svært ved at fastholde og udbygge positionen som alternativet til de store teleselskaber i Danmark.

En mindre kage - men ikke mindre sult

Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Kagen er med andre ord blevet mindre - men sulten hos gæsterne omkring bordet er kun vokset med dagens store nyhed om, at Telia og Telenor går sammen.

God appetit.

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S