Milliardhandel: Danske e-conomic solgt for halvanden milliard kroner

Den norske softwarekoncern Visma lægger omkring halvanden milliard kroner på bordet og overtager det danske cloud-firma e-conomic.

Artikel top billede

Det danske cloud-firma e-conomics voldsomme vækst på især det skandinaviske marked for regnskabsprogrammer var for stor en fristelse for norske Visma, som nu overtager det danske softwarefirma fra kapitalfonden Hg Capital.

Med opkøbet slår Visma tre-fire fluer med et smæk.

Udover kontrollen med en stærkt voksende konkurrent, får Visma også fat i næsten 100.000 nye kunder.

De kan nu forvente at få et tilbud om at købe ind i resten af Vismas produkter og services indenfor eksempelvis outsourcing af lønsystemer og webshops.

Visma-koncernen omsætter i dag for godt syv milliarder norske kroner og har omkring 6.400 medarbejdere, som servicerer 340.000 kunder i Nordeuropa.

Foden inden for

Med opkøbet af e-conomic får den norske koncern også for alvor foden indenfor på markedet for cloudbaserede regnskabsprogrammer og økonomisystemer.

"Overtagelsen af e-conomic udgør en vigtig brik i Vismas fokus på automatisering og effektivisering i regnskabsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vi mener, at ved at udvikle videre på e-conomic, vil det give nye muligheder og skabe værdi for eksisterende og nye kunder i Danmark," siger Vismas administrerende direktør Øystein Moan i en kommentar til opkøbet.

Prisen for e-conomic ligger ifølge Computerworlds oplysninger på omkring halvanden milliard kroner, som skal holdes op mod e-conomics forventede årsomsætning, som ifølge administrerende direktør Mogens Elsberg ender på 250 millioner kroner.

Efter opkøbet fortsætter e-conomic som en selvstændig enhed i Visma-koncernen.

Topchef forlader firmaet

Der bliver dog skiftet ud på direktørposten, hvor Mogens Elsberg siger farvel efter blot et år.

Hans job bliver overtaget taget af Eilert Giertsen Hanoa, der er direktør for Vismas SMB business software.

Det er kun omkring halvandet år siden, at e-conomic blev solgt til Hg Capital, som dengang betalte omkring trekvart milliard kroner for selskabet.

Opkøbsforhandlingerne har været i gang siden februar.

Flere andre mulige købere har vist interesse for det danske guldæg, erfarer Computerworld.

Læs også:

Mogens Elsberg: Her er min vækstplan for millionforretningen [b]e-conomic

Årets vækstkomet: e-conomic ser sig ikke tilbage[/b]

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S