Hård kritik til CPR-registret og CSC fra Datatilsynet for kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger

CSC og CRP-kontoret får på puklen af Datatilsynet over det kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger, som fandt sted på grund af en menneskelig fejl sidste sommer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Der er hård kritik til CPR-kontoret og it-leverandøren CSC fra Datatilsynet for sløs og sjusk med håndteringen af 900.000 cpr-numre, der i fjor blev lækket fra den såkaldte Robinson-liste.

Der var dengang tale om Danmarkshistoriens måske største datalæk, hvilket du kan læse mere om her: Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Listen indeholder navnene på de danskere, der ikke vil modtage reklamer og lignende.

Men på grund af en fejl hos CSC blev navnene på de 900.000 danskere med et snuptag gjort synlige for 600 danske virksomheder, der kunne tilgå oplysninger via cpr.dk, som de havde password og brugernavn til.

18 af de pågældende virksomheder nåede at downloade listen, inden den blev fjernet.

Ifølge Datatilsynet har håndteringen af sagen været 'meget kritisabel.'

Ifølge en netop offentliggjort skrivelse fra Datatilsynet blev de 900.000 navne offentligjort på grund af menneskelig fejl i batch-kørslen hos CSC, der sendte listen inden kørslen var færdig.

Du kan læse hele skrivelsen fra Datatilsynet her.

Datatilsynet peger på, at det CRP-kontorets ansvar, at sikkerhedsprocedurerne fungerer hos de it-leverandører, som kontoret anvender.

"Datatilsynet må i den forbindelse konkludere, at der hos CPR-kontoret og/eller den anvendte databehandler ikke er udvist den fornødne omhu. Efter tilsynets opfattelse har behandlingen af personoplysningerne ikke levet op til kravene om fornødne sikkerhedsforanstaltninger," hedder det.

Datatilsynet konstaterer dog også, at listen blev fjernet straks efter, at CPR-kontoret blev opmærksom på, at den var tilgængelig - hvilket skete efter cirka 50 minutter - ligesom organisationen nu har indført dobbelt-kontrol af Robinson-listen og er i 'dialog' (som det hedder) med CSC om 'passende' sikkerhedsforanstaltninger.

CPR-kontoret var efter lækket hurtigt ude med en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt.

Det kan du læse mere om her: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet

Datatilsynet har herhjemme kun meget begrænsede sanktions-muligheder overfor organisationer, der står bag denne type kæmpe-læk.

Det står imidlertid til at ændre sig med en kommende EU-forordning, der står til at indføre markante straffe til virksomheder og organisationer, der ikke har totalt styr på deres it-sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

Kod smartere med GitHub Copilot

Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job