Data-direktør: Fiks problemet med kulturen og få kæmpe værdi i big data-projekter

Beyond Data 15: Mange virksomheder har store problemer med for alvor at hamle op med vrimlen af nye og agile virksomheder, som helt naturligt udnytter data på kryds og tværs. Især ét element kan udløse stor værdi.

Artikel top billede

Den største effekt får man ved at fjerne en kultur, hvor medarbejderne alene samarbejder i egne afdelinger, siger Jens-Jacob T. Aarup, direktør i Inspari.

Data bliver i stigende omfang et afgørende grundlag for virksomheder, der også i fremtiden vil være konkurrencedygtige.

Men overgangen til at være 'data-driven' kan være hård, overskuelig og svær for virksomheder, der er bygget op på værdier fra tiden før den digitale tilgang for alvor begyndte at vinde indpas.

Især ét element står i vejen: Kulturen i virksomheden.

Sådan lød det onsdag formiddag på den store 'Beyond Data'-konference, som Computerworld står bag sammen med Berlingske Business med direkte henvisning til det mulige udbytte af data i virksomhederne.

Væk med siloerne

Mange virksomheder er i dag opbygget af en række siloer, der opererer mere eller mindre selvstændigt men dog (helst) mod samme mål. Kontakten mellem dem er ofte sat i system med møder, snitflader og forskellige andre berørings-flader i en fast struktur.

Det er en klassisk virksomheds-opbygning, som engang var effektiv, men som i dag kan blive et problem, hvis man som virksomhed ønsker at høste værdi på de mange data, der flyder i virksomheden.

"Skal man have high performance-teams, er det helt afgørende, at alle har de samme kort at navigere efter," lyder det fra Jens-Jacob T. Aarup, der er direktør i Inspari.

Selskabet stod i fjor bag en stor undersøgelse blandt en række danske virksomheder om 'den ægte' værdi i big data og data-drevne virksomheds-projekter.

Konklusionen var klar: Den klart største gevinst ved succesfuld implementering af en data-dreven strategi ligger i den voldsomme forøgelse af transparens, der følger med.

Den gør nemlig, at siloerne kan nedbrydes, så samarbejdet mellem afdelingerne øges, ny viden bliver tilgængelig og kursen langt nemmere kan ensrettes mellem afdelingerne.

Kulturændringen rykker

"Den største effekt får man ved at fjerne en kultur, hvor medarbejderne alene samarbejder i egne afdelinger. Så det er sådan set ikke it og indførelsen af nye værktøjer, der rykker mest og gør den største forskel, men derimod den kultur-ændring, der følger med, som gør, at medarbejderne og afdelingerne begynder at samarbejde og viden-dele," siger Jens-Jacob T. Aarup.

Ifølge Jens-Jacob T. Aarup er det 'relativt skræmmende' at se, hvor mange virksomheder, der reelt ikke har viden om, hvordan det går i virksomheden, hvis man går blot et enkelt spadestik ned under den polerede kvartals-regnskabs-overflade.

"Hvad går godt? Og hvad går skidt? Gennemsigtigheden kan skabe en fælles forståelse for, hvordan det går i virksomheden, og man kan skabe et fælles overblik, " siger han.

Ifølge Jens-Jacob T. Aarup er mange af de nye internet-virksomheder i modsætning til de gamle virksomheder bygget op om en kultur, der betyder, at alting skal være gennemsigtigt og agilt.

De er ofte bygget op omkring en fælles dataplatform, som alle afdelinger og ansatte 'suger fra.' Og det giver dem straks en konkurrencefordel i forhold til de gamle virksomheder med mere gumpetunge strukturer.

Airbnb er et godt eksempel

Et godt eksempel er hotel-tjenesten Airbnb, der siden etableringen i 2008 har gået sin sejrsgang over hele verden

Tjenesten, der sætter private udlejere og feriegæster i forbindelse med hinanden, findes i dag 190 lande (som er stort set alle verdens lande) og koordinerede sidste år omkring en million overnatninger om måneden.

Selskabets nordiske chef, Aja Guldhammer, understreger på Beyond Data-konferencen, at Airbnbn ikke er et datafirma, og at det ikke er 'data, der driver væksten, men derimod de historier, som vores værter fortæller deres venner."

Alligevel spiller data en væsentlig rolle for selskabet som et samlet omdrejningspunkt, som forretningsudvikling, satsninger, fokus-områder og alt muligt andet løbende justeres efter.

For som internet-baseret selskab indsamles data på en naturlig måde, når kunderne køber overnatning samt når udlejerne melder sig til tjenesterne.

"Vi kan for eksempel se, at mange gæster leder efter overnatning i et bestemt område i Amsterdam, hvor der er få udlejere. Så skal vi jo have gjort noget ved det og have skaffet nogle flere udlejere," siger Aja Guldhammer.

Airbnb kan også med et snuptag få overblik over de byer, hvor udlejerne får de bedste ratings, hvilke byer, der opfattes som de mest gæstfrie, hvilke bydele, der især er søgte og så videre.

Alt sammen anvendes til at forbedre og optimere forretningen.

"Vi forsøger at bruge så mange datapunkter som muligt til at skabe det bedste produkt," siger hun.

Data er det mest fantastiske i verden

For Jens-Jacob T. Aarup er det netop hele ideen med at overgå til en data-drevet forretningsmodel:

"Data er det mest fantastiske i hele verden. Med data kan vi tage det endelige opgør med mavefornemmelsen og i stedet handle ud fra fakta. Det hele handler jo om at bruge data til at træffe bedre beslutninger, end vi gjorde i går," siger han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS