It-tricktyve benytter helt nye metoder i jagten på dine penge

Mailen er langt fra den eneste elektroniske kanal, som it-kriminelle benytter til at lokke penge ud af dig. Se, hvordan bagmændene forsøger at fiske efter NemID-nøglekort og kontanter.

Artikel top billede

Arkivfoto: www.lelesandrini.it.

Opfindsomheden er desværre stor blandt it-kriminelle, når de forsøger at vride penge ud fra danskernes bankkonti.

Efter en årrække med nedgang i antallet af netbank-indbrud i kølvandet på NemID-indførelsen, har cyber-bagmændene i første halvår af 2015 haft succes med en række alternative forsøg på at få fat i dine penge.

Her er phishing den gyldne angrebsmetode, når de it-kriminelle eksempelvis fisker efter at få tilsendt et billede af dit NemID-nøglekort over mail.

Sms-kampagner i omløb

Senest har bankernes interesseorganisation, Finansrådet, oplevet sms-phishingkampagner, der i lighed med mail-forsøgene angiver, at "banken" skal bruge dit nøglekort.

Der er grundlæggende ingen forskel på mail- og sms-fiskeforsøgene, udover at den ene besked kommer i mail-indbakken, mens den anden havner på din telefon.

"Vi har set en stigning i phishing-forsøgene, hvor sms ser ud til at være en ny kanal for de it-kriminelle, der har købt og bruger værktøjer på at få udleveret folks NemID-nøglekort," forklarer kontorchef i Finansrådet, Torben Nielsen til Computerworld.

Han fortæller, at bankerne løbende opdaterer deres hjemmesider med advarsler og viden om de seneste trusler.

Finansrådet planlægger derudover at gennemføre en awareness-kampagne med fokus på borgernes og kundernes bevidsthed om sikker digital adfærd.

Falske faktuaraer i omløb

For udover sms-kanalen ser Finansrådet også andre tendenser i de it-kriminelle bagmænds bestræbelser på at få adgang til formuerne.

"Vores erhvervskunder oplever tit, at deres emails bliver hacket, hvorefter de kriminelle laver forfalskninger af mailkommunikation, og de laver falske fakturaer," fortæller Torben Nielsen fra Finansrådet.

Fakturaerne ligner til forveksling reelle virksomheder, som de danske firmaer har handlet med, men fakturaerne er udstyret med de it-kriminelles egne kontonumre.

Stjæler via snailmail

De falske fakturaer bliver efterfølgende brugt i forsøg på at franarre penge til falske konti, der ofte har hjemme i fjernøsten.

Så hvis en regnskabsansvarlig er lidt uopmærksom kan vedkommende komme til at til at udbetale endog mange penge til den helt forkerte modtager.

"Heldigvis er det kun et fåtal, der kommer til at sende pengene den forkerte vej, men jeg hørt om et tilfælde, hvor beløbet var op på næsten 100.000 kroner. Det ser ud til, at snail-mail igen bliver anset som en sikker kanal med vores stigende digitale kommunikation, men sådan er det ikke nødvendigvis," advarer Torben Nielsen fra Finansrådet.

Han forklarer, at bankerne er ved at lære sine erhvervskunder, at man ikke bare kan lave betalinger på grundlag af e-mails, faxer og breve, uden også at ringe og kontrollere kunden. 

"Man skal huske at ringe til det telefonnummer, man selv har registreret i sine systemer, og ikke til de telefonnumre, som er opgivet på fakturaer, i e-mails og på faxer," lyder rådet.

Torben Nielsen tilføjer, at bankerne hjælper kunderne med at få pengene tilbage, hvis det kan lade sig gøre.

Den hackede Gmail

I 2015 har Finansrådet også set flere eksempler på, at danskeres Gmail bliver hacket med phishing for øje.

Herefter finder hackeren eksempelvis en korrespondance mellem konto-indehaveren og dennes bankrådgiver, som bliver genoptaget i håbet om at få lokket tilpas mange fortrolige oplysninger ud af bankrådgiveren.

"Derfor kan man godt opleve, at der kan stilles indtil flere kontrolspørgsmål fra bankens side i sådan en forespørgsel. Eller man bliver bedt om at fortsætte samtalen inde på bankens eget mailsystem, som typisk ligger bag en NemID-validering," lyder det fra Torben Nielsen.

Han peger på, at sociale medier er udset til at blive en af de helt store phishing-farvand inden for få år.

Finansrådet gør derfor opmærksom på, at man på kanaler som Facebook, Twitter og LinkedIN også bør være kritisk, når der kommer henvendelser omkring ens NemID, login-informationer og passwords.

Læs også:

Crime-as-a-service: Sådan bliver hælervarer solgt som slik på nettet

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec