Data-eksplosion i Tour de France: Ny it-løsning kommer til at ændre seer-oplevelsen

Med ny it-løsning vil seerne til årets Tour de France kunne få indblik i løbet og de enkelte hold og rytteres formåen på hidtil uset måde.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Når årets udgave af Tour de France skydes i gang i hollandske Utrecht lørdag, skydes der samtidig gang i en ny fremtid for alle fans af det store cykelløb.

Tour de France-arrangørerne har nemlig for første gang åbnet for muligheden for at udnytte data fra løbet til at give seerne øget indblik i rytternes dagsform og cykelløbets udvikling.

Via et nyt samarbejde mellem Tour de France-arrangørerne og it-selskabet Dimension Data vil man som seer nemlig kunne tracke hver enkelt rytter i løbet i real tid.

Det kommer til at ske via data fra en lille GPS, som alle rytterne får placeret under sadlen på deres cykler.

GPS'en vil løbende streame data til om den enkelte rytters hastighed, nøjagtige position på ruten og nøjagtige position i forhold til de andre ryttere og lignende.

Tidligere har den slags data været forbeholdt de enkelte cykel-hold, mens seerne stort set har været overladt til kommentatorernes udsagn og de ting, som de har været i stand til at se via de kameraer, der fra motorcykler løbende filmer løbets udvikling.

Og da cykelløb altid afgøres forfra, har hovedvægten af kamera-folkenes fokus historisk ligget forrest i feltet.

Det ændrer det nye system på, da alle de 198 startende ryttere vil sende data til websitet.

Det betyder, at de enkelte rytteres nedture undervejs i løbet også vil blive eksponeret i en hidtil uset grad - inklusive dem, der falder helt ned i bunden af feltet, hvilket typisk sker i bjergene for typisk de muskel-tunge sprintere.

Det er et område af cykelløbet, som hidtil stort set har været skjult land for seerne.

Cykelløb er en af de allersværeste sportsgrene at følge som tilskuer, da de strækker sig over store afstande i al slags vejr. Samtidig er rytterne ofte strukket ud over store afstande, hvor der kan være mange kilometer mellem den førende rytter og nummer sjok.

"Det har indtil nu været svært helt at forstå, hvad der sker i løbet uden for det snævre område, som fanges live i fjernsynet. Med den nye løsning får vi nu muligheden for at følge rytterne, få nøjagtige informationer om hvem, der sidder i hvilke grupper og se den nøjagtige hastighed i real tid," lyder det fra Jeremy Ord fra Dimension Data.

Beta-website

Selskabet oplyser, at data vil blive vist på et website, som dog vil være en beta-udgave, da selskabet fortsat er i færd med at udvikle på systemet, der løbende vil få tilføjet funktioner.

Det betyder, at man kan følge løbet i fjernsynet samtidig med, at man på sin tablet eller smartphone kan få et totalt overblik over feltet og løbets udviklionng via det pågældende website.

Løbs-direktør Christian Prudhomme peger på, at løsningen vil give mulighed for bedre løbs-analyse, ligesom den øgede gennemsigtighed vil gøre, at seerne bedre vil kunne få indblik i de enkelte holds taktikker og den enkelte rytters rolle på holdene.

Man vil eksempelvis kunne følge vandbærernes arbejde op og ned i feltet, ligesom man nøjagtigt vil kunne se, når rytterne skifter placering, øger farten, bliver ramt af modvind og mange andre ting.

"Det vil nu for eksempel blive muligt at forstå, hvordan et hold på en etapes sidste kilometer gør sig klar til en spurt og mange andre ting. Det her kommer til at ændre den måde, som vi følger Tour de France på," lyder det fra Christian Prudhomme.

Den anvendte teknologi er blevet testet af sidste års vinder af Tour de France, Vincenzo Nibali, på det netop overståede Critrium du Dauphin.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S